Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Når virkeligheden fulgte med til dødsriget til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når virkeligheden fulgte med til dødsriget

Illustration: Peter M. Jensen

Emneord for denne artikel

paradis | oldtiden | begravelser | dødsriget | Gravskik | Henan-huset | Henan
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Oldtidens kinesere og egyptere praktiserede en særlig gravskik, hvor miniaturekopier af huse, tjenere, husdyr og soldater blev lagt i de afdødes grave

Tidligt i det første årtusinde e.Kr. blev et velstående medlem af Han-dynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.) begravet ved Baizhuang i Henan-provinsen i det centrale Kina. I graven stod en knap to meter høj model af et syvetagers herresæde med tilhørende tårn. Et imponerende bygningsværk udført i ler og placeret i graven, så afdøde havde husly i det hinsides.

LÆS OGSÅ:
Omsorgsfulde farvel til livet i oldtiden

Modelhuset giver et sjældent indblik i datidens arkitektur, som var langt mere avanceret end hidtil troet. Det velkonstruerede hovedhus og tårn med et farvestrålende ydre og en lukket indergård med en lille modelhund. Herresædet fremstår med så mange detaljer, at det giver et unikt øjebliksbillede af livet i Han-dynastiets overklasse.

Lerhuset giver også ind-blik i de religiøse tanker omkring livet efter døden. Mange af Han-dynastiets grave var udstyret med dagliglivets nødvendigheder, så den afdøde ikke skulle mangle noget hinsides. For datidens kinesere anså efterlivet for at være en forlængelse af tilværelsen på jorden, og man havde derfor samme behov før og efter døden.

Annonce
Henan-huset er en såkaldt mingqi, som er betegnelsen for de små lergenstande, der blev placeret i gravene i det gamle Kina. De forestillede ting kendt fra hverdagslivet lige fra dyr, vogtere og tjenere til en hel landsby udformet i ler med kornlagre, brønde og vagttårne. Derved bliver disse mingqi en uvurderlige kilde til information om dagliglivet i Kina for 2000 år siden.

Samme gravskik kendes fra oldtidens egyptere. Her myldrer gravene med såkaldte ushabtier ("den, der svarer"). Små figurer udformet i ler, fajance, træ eller alabast, der skulle tjene afdøde i livet efter døden. Nogle figurer var enkle standardmodeller, mens de rige og ikke mindst kongerne fik personligt fremstillede pragteksemplarer med i graven.

Egypterne troede nemlig på et paradis, hvor man skulle arbejde for føden. Så her kunne ushabtien fungere som stedfortræder og arbejde på vegne af afdøde. De fleste ushabtier bærer derfor en indskrift i et bånd ned langs forsiden, der erklærer, at denne ushabti vil svare for den afdøde og udføre hans arbejde i det hinsides.

De første ushabtier dukker op omkring 1900 f.Kr., og skikken udvikler sig de næste 2000 år. Fra en enkelt ushabti begynder især rige egyptere at medbringe hele arbejdssjak udstyret med spande og hakker samt en arbejdsformand, for der skulle både pløjes, vandes, sås og høstes på de evige marker. Nogle grave udstyres også med modeller af bagerier, kornmagasiner og gårde med husdyr.

Skikken med at procitere miniaturegenstande fra en verden til en anden blev altså brugt i flere store oldtidskulturer. Genstandene blev sikkert velsignet af en præst eller hellig person og har måske indgået i et ritual ved gravlæggelsen.

Ifølge religionshistoriker Morten Warmind fra Københavns Universitet ligger den slags tanker i mange religioner:

"Religionshistorisk set giver det god mening, at billeder og repræsentationer kan gøre det ud for 'the real thing' (den ægte vare, red.). I ritualer ændrer genstande ofte natur eller bliver noget helt andet som i den kristne nadver, der går fra kiks til kød og vin til blod. Genstande lagt i grave kan have dobbelt betydning. De kan være tiltænkt livet i det hinsides, men fortæller også noget om den afdøde selv."

Det imponerende lerhus fra den rige grav i Henan afspejler da også den afdødes liv og høje status. For det var ikke enhver forundt at bo i et syvetagers herresæde med eget tårn – hverken i dette eller det næste liv.

bagsiden@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​