Når virkeligheden fulgte med til dødsriget

Samme gravskik kendes fra oldtidens egyptere. Her myldrer gravene med såkaldte ushabtier ("den, der svarer"). Små figurer udformet i ler, fajance, træ eller alabast, der skulle tjene afdøde i livet efter døden. Nogle figurer var enkle standardmodeller, mens de rige og ikke mindst kongerne fik personligt fremstillede pragteksemplarer med i graven.

Egypterne troede nemlig på et paradis, hvor man skulle arbejde for føden. Så her kunne ushabtien fungere som stedfortræder og arbejde på vegne af afdøde. De fleste ushabtier bærer derfor en indskrift i et bånd ned langs forsiden, der erklærer, at denne ushabti vil svare for den afdøde og udføre hans arbejde i det hinsides.

De første ushabtier dukker op omkring 1900 f.Kr., og skikken udvikler sig de næste 2000 år. Fra en enkelt ushabti begynder især rige egyptere at medbringe hele arbejdssjak udstyret med spande og hakker samt en arbejdsformand, for der skulle både pløjes, vandes, sås og høstes på de evige marker. Nogle grave udstyres også med modeller af bagerier, kornmagasiner og gårde med husdyr.

Skikken med at procitere miniaturegenstande fra en verden til en anden blev altså brugt i flere store oldtidskulturer. Genstandene blev sikkert velsignet af en præst eller hellig person og har måske indgået i et ritual ved gravlæggelsen.

Ifølge religionshistoriker Morten Warmind fra Københavns Universitet ligger den slags tanker i mange religioner:

"Religionshistorisk set giver det god mening, at billeder og repræsentationer kan gøre det ud for 'the real thing' (den ægte vare, red.). I ritualer ændrer genstande ofte natur eller bliver noget helt andet som i den kristne nadver, der går fra kiks til kød og vin til blod. Genstande lagt i grave kan have dobbelt betydning. De kan være tiltænkt livet i det hinsides, men fortæller også noget om den afdøde selv."

Det imponerende lerhus fra den rige grav i Henan afspejler da også den afdødes liv og høje status. For det var ikke enhver forundt at bo i et syvetagers herresæde med eget tårn – hverken i dette eller det næste liv.

bagsiden@k.dk