I dag præsenterer den danske afdeling af FN's børneorganisation, Unicef, sin plan for et flerårigt samarbejde med Grønlands selvstyre, der skal styrke børnenes vilkår og rettigheder.
- Pia Hansen/Scanpix.
Lea Holtze |
1. juni 2011
Skønt FN's børneorganisation, Unicef, primært arbejder i verdens fattigste lande, indleder den i dag et samarbejde med Grønlands selvstyre, der skal forbedre forholdene for landets udsatte børn
Omsorgssvigt, seksuelle overgreb og alkoholiserede forældre er bare nogle af de problemer, der plager omkring en tredjedel af Grønlands børn. I dag præsenterer den danske afdeling af FN's børneorganisation, Unicef, sin plan for et flerårigt samarbejde med Grønlands selvstyre, der skal styrke børnenes vilkår og rettigheder. Dermed vender organisationen, der ellers er kendt for sine udviklingsprojekter og nødhjælp i verdens fattigste lande, blikket mod egen baghave.
LÆS OGSÅ: Grønlandske børn skal hjælpes"Vi arbejder der, hvor der er behov. Det er klart, at vi som organisation primært er kendt for at lægge vores penge i udviklingslande i Afrika og Asien, men vi arbejder også med danske børns rettigheder og nu også grønlandskes i erkendelse af, at der her er områder, vi skal tage os af, siger Unicef Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen.
Unicef indgik samarbejdsaftalen med selvstyret i august 2010, efter at der havde været debat om, at mange grønlandske børn ikke fik opfyldt basale livsfornødenheder, siger Grønlands minister for undervisning, forskning, kultur og kirke Mimi Karlsen.
"Selvom børnene skal have opfyldt basale behov, var det også vigtigt for os at samarbejde med Unicef om børns rettigheder. Unicef er en stærk ressource at samarbejde med, der gør, at vi fra politisk hold kan sætte ind mod problemet fra flere vinkler," siger hun.
Nu har parterne formuleret projektets visioner og indhold, og resultatet er en indsats på fire områder: Den grønlandske lovgivning skal granskes for uoverensstemmelser med FN's børnekonvention, projekter inden for børne- og ungeområdet skal overvåges og evalueres, civilsamfundet skal styrkes gennem nye foreninger. Og desuden skal der – som det første – arbejdes på en holdningsændring i befolkningen. For alt for mange grønlændere mangler viden om børns rettigheder og om, hvad der sker med børn, hvis de ikke oplever den nødvendige omsorg, siger Steen M. Andersen.
Projektet vidner om, at holdningsændringen allerede i vid udstrækning er sket på politisk niveau, mener seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og grønlandsekspert Else Christensen på baggrund af, at selvstyret har ønsket at indgå et samarbejde med Unicef.
"Siden selvstyret kom til, har der været meget stærkt fokus på børn og en interesse i at forbedre det sociale system. Men der mangler viden i befolkningen om, hvad omsorgssvigt basalt set er. Der kan en organisation som Unicef gøre en forskel," siger Else Christensen.
En af dem, der skal tale ved dagens præsentation af projektet i Ilulissat, er den norske juraprofessor Lucy Smith, der er medlem af FN's Børnekomité. Hun har erfaring med arbejdet med udsatte børn i Nordnorge, der på grund af geografiske ligheder har meget til fælles med Grønland.
"Det er vigtigt, at børn lærer, hvilke rettigheder de har, for så er det lettere for dem at forstå, at de ikke skal finde sig i at blive udnyttet eller misbrugt, " siger hun.
Samarbejdet mellem selvstyret og Unicef løber over fem år.
holtze@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad