Uden lys giver livet ikke mening

"Michael Brautsch så mit talent og troede på mig. Det betød uendeligt meget for mig på det tidspunkt, hvor jeg følte, at mit liv var én lang ørkenvandring. Gennem lang tid havde jeg ikke oplevet, at ting lykkedes rigtigt for mig professionelt og personligt, men i stedet mødt mange lukkede døre. Sygdom og afkræftethed var det helt konkrete billede på den afmagt og tørst, som jeg følte karakteriserede mit liv. Men Michael viste mig en ny chance, og han opmuntrede og troede på mig. Det endte med, at jeg iværksatte bogen, og det har været en helt utrolig stor personlig lykke og oprejsning for mig," fortæller Lisbeth Riisager Henriksen, der håber, at bogen kan være med til at oplyse, trøste og opmuntre andre mennesker, der selv lever med kroniske sygdomme eller handicap.

Selv har hun hele sit liv måttet leve med, at sygdom begrænser hendes udfoldelsesmuligheder. Som barn blev hun ramt af astma/astmatisk bronkitis og forskellige allergier, og som voksen har hun også fået cøliaki – en tyndtarmssygdom, som betyder, at hun ikke kan fordøje proteinstoffet gluten. Det sidste griber ind i spisevaner og dermed det sociale liv, der som oftest er forbundet med måltider, og det første forhindrer eller besværer hende i forskellige former for fysisk aktivitet, ligesom hun ikke kan opholde sig i rum med støv eller røg. Desuden kender hun til at lide af migræne og depression.

"Det gør meget ondt som barn og teenager ikke at kunne deltage på samme vilkår som de andre i eksempelvis gymnastiktimerne og på lejrture. For mig var det forbundet med ikke at kunne få luft, hvilket jeg senere har forstået flere gange har været livsfarligt for mig, fordi jeg fik svære astmaanfald. Jeg blev ikke alene udelukket fra fællesskabet blandt mine jævnaldrende, men oplevede også, at nogle af de voksne i skole og gymnasium svigtede deres ansvar. Det betød stor sorg og ensomhed," fortæller Lisbeth Riisager Henriksen, der i bogen sammen med psykolog Hanne Urup Engbjerg blandt andet har skrevet et afsnit om at vokse op med kronisk sygdom eller handicap.

Det afsnit handler om udfordringerne ved en sådan opvækst og om resiliens, altså det at klare sig godt på trods af svære livsomstændigheder. Et andet afsnit, som hun har skrevet sammen med psykolog Bente Østerberg, handler om singleliv. Det er et faktum, at mange mennesker med kroniske lidelser lever alene, hvilket er forbundet med særlige udfordringer og ikke sjældent også med sorg over ikke at have et liv med ægtefælle og børn. Det er imidlertid magtpåliggende for Lisbeth Riisager Henriksen at få frem, at det kan lade sig gøre at få et meningsfuldt liv, selvom man må trækkes med sygdomme og skavanker.

"Personligt føler jeg, at jeg har rejst mig af støvet og klaret mig nogenlunde igennem mit liv, når jeg tager mine livsvilkår med i betragtning," siger hun og henviser indirekte til sin astmadiagnose. Husstøvmider er nemlig noget af det, der for alvor aktiverer hendes astma.

Hendes intention er først og fremmest at give læserne af bogen håb og at få dem til at fokusere på noget, de kan, fremfor på alt det, der er svært eller umuligt. At fokusere på det, der er muligt, er med til at hæve mennesker ud af en position som magtesløse eller uværdige. Ligesom det nogle gange flytter mulighederne lidt, hvis man håber og tror på, at der også er noget godt i livet til en selv, mener hun.

Her kommer det kristne håb ind i billedet. "Hvad i alverden er meningen?" er delt op i to hoveddele. Den første halvdel fokuserer på de almene eksistentielle problemer og overvejelser, som kronisk sygdom kan medføre, mens den anden halvdel sætter ord på nogle af de religiøse spørgsmål, som et sådant liv ofte afføder. Det handler blandt andet om, hvordan man kan finde mening og forlige sig med sin situation, og hvordan man kan bruge troen til at finde trøst, håb og måske også en mening i det hele.

På omslaget af Lisbeth Riisager Henriksens bog er afbildet Jakobs kamp, som er et udsnit af Bjørn Nørgaards glasmosaik i Christianskirken i Fredericia. Jakob var den patriark fra Det Gamle Testamente, som sagde til Gud, at han ikke ville slippe ham, før Gud velsignede ham. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at netop det motiv er valgt.

"En glasmosaik giver først mening, når den ses indefra. Den skal ses med det lys, der strømmer gennem glasset og lader mosaikkens farver og skønhed komme virkelig til deres ret. Uden lys giver den ikke mening. Det samme kan man sige om et menneskeliv. I religiøs forstand kaster Gud lys ind over et liv, han vil os det godt, og det er især vigtigt at vide for mennesker, der har det svært. Kristus har et særligt hjerte for de svage, og i et samfund, hvor alt går stærkt, og hvor der ikke umiddelbart er plads til svaghed, er det uendeligt værdifuldt at vide sig elsket af Gud, uanset hvad man magter. Og vi har lov til, som den kanaanæiske kvinde og Jakob, at trænge os på over for Gud og insisterende bede ham om, at der også må være noget godt til os. Han lader sig røre af vores nød og giver os nogle gange det, vi tørster efter," siger Lisbeth Riisager Henriksen. I sin bog har hun blandt andet bidrag fra flere teologer, heriblandt Michael Wagner Brautsch, som var ham, der satte det hele i gang.

washuus@k.dk

Lisbeth Riisager Henriksens bog vil senere blive anmeldt i Kristeligt Dagblad