Skadefryd hævner sig

For efter Kolding er der stadig langt til det sønderjyske, og da både Ud&Se og morgenavisen var læst, og krydsordet løst, så brugte jeg tiden på at lægge aftaler ind i min arbejdstelefon. Det er ingen nem opgave, da der skal trykkes, rulles kalender og tidspunkter og alverdens anden teknik, som 10 tommelfingre ikke gør nemmere. Så koncentrationen var stor.

Og pludselig lød det i højttaleren:

"Vi er nu i Rødekro, og der står to herrer udenfor, som venter på én fra København. Jeg gentager: Vi er nu i Rødekro!"

Heldigvis var ingen af mine medpassagerer fra Korsør med så langt.

Ud kom jeg i flyvende fart med alt mit habengut under armen og ned til mine værter, som kiggede noget underligt på det forvirrede kvindemenneske, der nærmest faldt ud af toget.

Men heldigt var det, at stationen er så lille, og perronen så tom, at to mænd, der ikke stod på toget, vakte konduktørens mistanke.

Så herfra skal der sendes et tredje kip med hatten til det servicemindede personale, som blandt andet sparede mig for at komme for sent til en aftale og fra at vente tre timer i Sønderborg, før turen igen ville gå til Rødekro.

Og jeg tror, at der en yngre mand, som kom af i Korsør, som har det ligesådan.

Jeg skal herefter anstrenge mig for ikke at grine, hvis jeg oplever noget tilsvarende. Af skadefryd bliver man nemlig ikke klog.

benteclausen@k.dk