Filehuggere og buntmagere

Der er altså tale om et gammelt håndværk, og ikke om en hacker, it-kriminalitetet eller en it-tyv, der hugger filer fra harddiske og internet!

På gravstene kan man også finde bødker, der også er håndværk af gamle dage, der fremstillede tønder, kar og spande ved at samle tilhøvlede stave, og som derfor ikke måtte falde i staver. Ja, deraf kommer vendingen om at falde i staver såmænd. Ordet bødker stammer fra middelalderligt tysk bodiker, der er afledt af bodik for kar.

Mens vi er ved gamle håndværk, der nu kun findes på stenene, så er der gørtler, som næppe mange mennesker i dag kender betydningen af, med mindre de træffer ham på et frilandsmuseum.

En gørtler fremstiller og reparerer mindre ting, som eksempelvis dørgreb, bæltespænder, skilte og beslag. Ordet er ligeledes af tysk oprindelse, Gürtler er afledt af Gürtel, der kan betyde bælte og er beslægtet med gjord.

Der er rigtig mange af den slags sproglige oplevelser på en kirkegård. Et sted, jeg ofte går tur, findes en sten med ordet buntmager. Det er ikke et afdødt erhverv, buntmagere findes skam endnu i erhvervsregistre, men ordet er sjovt. En buntmager er en fagperson, der tilbereder og handler med pelsvarer. Første led af ordet, bunt, betyder egentlig broget eller endda oprindeligt sort-hvid og er en tysk afledning af det latinske punctus, der kan oversættes ved gennemprikket eller broderet, og som er en perfektum participium af pungere, der betyder at stikke.

En buntmager er altså en pelshandler, og hans erhverv er opkaldt efter de brogede skind, han håndterer, samt efter de syninger, han sætter skindene sammen til pelsværk med.

Man kan blive livsklog af at gå ture på kirkegårde.

sprog@k.dk