Johannes Nørregaard Frandsen |
3. juni 2011
På kirkegårdenes gravstene findes ord som filehugger, bødker og gørtler, der er håndværk af gamle dage
For nylig vandrede jeg på en nordjysk kirkegård og glædede mig som vanligt over den sprog- og kulturhistorie, der folder sig ud på gravstene, især de lidt ældre af slagsen, for det var skik at fortælle, hvilken gerning afdøde havde udfoldet i det levede liv.
I dag er gravmæler ofte mere kortfattede, desværre. På en nyere sten stod der imidlertid: management-konsulent. Det var et overraskende ord midt i en have af mere altmodische betegnelser, men et tegn på, at også det moderne kan fastholdes.
LÆS OGSÅ: Når en begivenhed bliver en event
Vandreturen fik mig til at huske, at Lis Andreasen for nogen tid siden sendte mig en mail, der refererede til hendes vandringer på en kirkegård, hvor hun stødte på ord, hun gerne ville have forklaret.
Hvad er – eller var – eksempelvis en filehugger? Det er et ord, der næppe bruges mere, så det er godt, at det er fastholdt på Assistens Kirkegård. En filehugger var en person, som fremstillede file. Med tidligere tiders mere håndbaserede virke var gode file af afgørende vigtighed, så det var højt specialiserede smede, der nød stor respekt, og som huggede file og raspe ud med en mejsel, og efterfølgende blev filen hærdet.
Der fandtes i øvrigt særlige filehuggerier, eksempelvis var begyndelsen til firmaet Raadvad dels en krudtfabrik, dels et filehuggeri ved Raadvad Mølle, som Frederik V tilskødede sin kammertjener, Jessen. Det kan man alt sammen læse om i "Trap Danmark".
Der er altså tale om et gammelt håndværk, og ikke om en hacker, it-kriminalitetet eller en it-tyv, der hugger filer fra harddiske og internet!
På gravstene kan man også finde bødker, der også er håndværk af gamle dage, der fremstillede tønder, kar og spande ved at samle tilhøvlede stave, og som derfor ikke måtte falde i staver. Ja, deraf kommer vendingen om at falde i staver såmænd. Ordet bødker stammer fra middelalderligt tysk bodiker, der er afledt af bodik for kar.
Mens vi er ved gamle håndværk, der nu kun findes på stenene, så er der gørtler, som næppe mange mennesker i dag kender betydningen af, med mindre de træffer ham på et frilandsmuseum.
En gørtler fremstiller og reparerer mindre ting, som eksempelvis dørgreb, bæltespænder, skilte og beslag. Ordet er ligeledes af tysk oprindelse, Gürtler er afledt af Gürtel, der kan betyde bælte og er beslægtet med gjord.
Der er rigtig mange af den slags sproglige oplevelser på en kirkegård. Et sted, jeg ofte går tur, findes en sten med ordet buntmager. Det er ikke et afdødt erhverv, buntmagere findes skam endnu i erhvervsregistre, men ordet er sjovt. En buntmager er en fagperson, der tilbereder og handler med pelsvarer. Første led af ordet, bunt, betyder egentlig broget eller endda oprindeligt sort-hvid og er en tysk afledning af det latinske punctus, der kan oversættes ved gennemprikket eller broderet, og som er en perfektum participium af pungere, der betyder at stikke.
En buntmager er altså en pelshandler, og hans erhverv er opkaldt efter de brogede skind, han håndterer, samt efter de syninger, han sætter skindene sammen til pelsværk med.
Man kan blive livsklog af at gå ture på kirkegårde.
sprog@k.dk