Indtil midt i 1900-tallet var de nordiske lande stort set monokulturelle og kristendommen i statskirkelig form dominerede. Det er de langtfra mere, og det betyder, at der kommer langt flere sammenstød mellem religion og religionsret.
Det spår svenske jur.dr. Kjell Å. Modéer, professor i retshistorie ved Lunds juridiske fakultet.
LÆS OGSÅ: Kristendommen er under global forandring
Han er en af tre redaktører på bogen "Law & Religion – in the 21th Century – Nordic Perspectives", der er en antologi om forholdet mellem ret og religion i det 21. århundrede.
De to andre er professor, dr.theol. Svend Andersen, Aarhus Universitet, og professor i religionsret Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet.
Kristeligt Dagblad har bragt to af de juridiske redaktører sammen i Lunds Domkirke, hvor den svenske og den danske kirke historisk har mødt hinanden.
I domkirkens krypt kan man se den gamle afbildning af jætten Finn, der forsøger at vælte domkirken ved at trække en af søjlerne op.
I nutiden er det snarere sekularismen og de mange nytilkomne trosretninger, der udfordrer kristendommens monopol.
"Oprindeligt var retten kirkelig, udsprunget af den katolske kirkes kanoniske ret. Efter Reformationen lænede de nordiske lande sig op ad den tyske reformator Philipp Melanchthon og hans retslære. Her lå kirken under kongen, som repræsenterede Gud," siger Kjell Å. Modéer.
I 1800-tallet blev kirkerne et vigtigt element i den nationale identitet. Og i moderne tid skiltes retten fra religionen, da de nordiske velfærdssystemer blev bygget op, og folket sekulariseret ind i en civilreligiøs socialdemokratisme, hvor nøgleordet var solidaritet.
Lisbet Christoffersen påpeger, at de-sekulariseringen – synliggørelse af religion i det offentlige rum – der er i de nordiske samfund i dag, også betyder, at de kristne værdier er blevet synlige igen. Og at kirkerne dermed også er blevet mere konfessionelle.
De to professorer er også enige om, at vi kommer til at se en re-traditionalisering af forholdet mellem religion og ret.
"Det betyder ikke, at det gamle nationale samfund skal tilbage igen. Det betyder, at vi skal gentænke historien i opbygningen af et nyt forhold mellem religion og ret," siger Kjell Å. Modéer.
I den tidligere middelalder var der to fælles europæiske retssystemer: Romerretten og den kanoniske ret, som var kombineret med forskellige regionale retssystemer. Siden blev lovene nationale og derefter igen europæiske med EU-lovgivning og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Og nu blæser der nye vinde igen. Særrettigheder, for eksempel til etniske minoriteter, kommer i stigende grad også i spil i forhold til religioner, mener både Kjell Å. Modéer og Lisbet Christoffersen.
"Det er allerede grundlæggende retsstiftende at være et folk. Men den helt store udfordring bliver konflikten mellem grupper og individer i en gruppe, hvis der gives særrettigheder på grund af religion," siger Lisbet Christoffersen.
Her mener Kjell Å. Modéer, at de individuelle menneskerettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vægter højest.
"Et eksempel er præsten Åke Green, der prædikede imod homoseksuelle i sin pinsekirke ved at bruge Bibelens ord. Han blev dømt ved første instans, men frikendt af Højesteret. Men havde han stået på torvet og sagt det samme, som han gjorde fra prædikestolen, så var han med efter al sandsynlighed blevet dømt. Men i Åke Green-sagen vejede religionsfriheden altså tungest."
Og på den måde er Menneskerettighedsdomstolen faktisk en aktiv medspiller i re-traditionaliseringen, mener Lisbet Christoffersen.
"Den trækker på medlemslandenes historiske modeller og skaber en fælles europæisk ret," siger hun. Og hun er sikker på, at der kommer et tidehverv – en nyorientering – af forholdet mellem ens rettigheder om religion og så pluralistiske rettigheder om religion.
"Eller en retsordning, som kan bruges til løse konkrete problemer," siger hun.
Kjell Å. Modéer citerer den tyske retssociolog Ulrich Beck for at sige, at man i dag ikke længere lever i et enten-eller-samfund, men i et både-og-samfund.
Derfor bør retstænkningen også indeholde nye perspektiver, hentet fra religion, humaniora og så videre.
"Man skød religionen fra sig i retstænkningen i det 20. århundrede, men hvis man bliver tværfaglig i retstænkningen, så får man nye perspektiver på den. Og det giver også andre syn på retten," siger han.
Det bliver ikke uden sværdslag med de nordiske oprindelige befolkninger, hvis der for eksempel skal føres retssager om tørklæder, religiøse skilsmisser og andre religiøst funderede disputter efter særlige regler.
"Det gælder også i Sverige, hvor vi gerne vil være politisk korrekte. Men ser man på det seneste valgresultat og lytter til den almindelige debat, så er der en klar tendens til afstandtagen."
"Så der vil sandsynligvis komme mange konflikter i det krydsfelt i alle nordiske lande," siger Kjell Å. Modéer.
Men i dag er det også sådan, at jætten Finn stort ikke kan tvinges ind i kristendommen. Han kan gå hen til de asatroende i Sverige, medmindre han altså mener, at hans helligsted er ved kilden i krypten, som Lunds Domkirke er bygget hen over.
