CHARLOTTE DYREMOSE (K) har et indlæg i avisen den 31. maj, hvor hun gør sig munter over, at vi ateister endelig har fået en begravelsesplads. Desværre opstiller hun en karikatur af vores synspunkter, som hun derefter skyder ned, hvilket er en klassisk om end meningsløs taktik, hvis målet er øget forståelse for hinanden. Det er ekstra trist, da vi for få uger siden debatterede dette emne ansigt til ansigt.

LÆS OGSÅ: Ateistisk begravelsesforvirring

Ateister er bare mennesker, der ikke tror på guder, og foreningen Ateistisk Selskab arbejder for reel religionsfrihed, hvilket for os også indebærer friheden fra religion, hvis det er det, man ønsker. Vi vil ikke indskrænke andres ret til at dyrke deres religion. Vi vil bare gerne have lov til at være her uden religioners indblanding i vores liv. Hvordan det bliver til intolerance i Dyremoses optik er mig en gåde. Det burde være indlysende, at også ateister dør og har stærke følelser forbundet med det at miste – ingen af delene er forbeholdt religiøse mennesker. Det virker dog ikke, som om Dyremose helt kan acceptere det. I hvert fald kan man godt håne ateisters følelser, da de jo ikke er troende.

Da vi som alle andre mennesker selvfølgelig er kede af at miste dem, der står os nær, burde det være klart, at det også er vigtigt for ateister at markere døden. For nogle kræver det måske ikke det store, og det kan være en personlig stund, hvor asken spredes over havet. For andre er det vigtigt at have et gravsted, hvor man kan mindes den afdøde. Det burde ikke vække den store undren, medmindre man oprigtigt mener, at ateister ikke har de samme følelser som andre mennesker.