Annette og Jørgen Due Madsen |
3. juni 2011
Nogle mennesker er mere følsomme end andre. Det bør man erkende og anerkende, så der bliver plads til alle
Kære brevkasse
I forbindelse med sidste uges brevkasse kan jeg ikke lade være med at fortælle jer om nogle erfaringer, som jeg har gjort mig igennem de seneste par år. Som I skriver, er mennesker meget forskellige med forskellige temperamenter eller karaktertræk. Det er forskelligheder, som også kan føre til, at man som person kan komme til at føle sig anderledes eller forkert, fordi man ikke lever op til normen og den måde, de fleste mennesker reagerer eller oplever verden omkring sig på.
LÆS OGSÅ: Mennesker er meget forskelligeI forbindelse med at jeg for nogle år siden blev syg og derfor havde nogle samtaler hos en psykolog, blev jeg gjort opmærksom på begrebet "særligt sensitive mennesker". Jeg har efterfølgende fået god forståelse og redskaber til at forstå dette karaktertræk, blandt andet gennem yderligere samtaler hos en psykolog, som har specialiseret sig i dette område. Jeg har også læst flere bøger om emnet. Det har sat rigtig mange brikker på plads i mit liv. Jeg kan for eksempel henvise til den amerikanske psykolog, ph.d. Elaine Aron, hvis bog er oversat til dansk og hedder: "Særligt sensitive mennesker", Borgens Forlag, 2008. Jeg vil også gerne anbefale Ilse Sands bog: "Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle", Forlaget Ammentorp, 2010. Jeg har fået mere balance i livet ved at blive opmærksom på, at jeg har dette karaktertræk og dermed må forsøge at begrænse mine aktiviteter, sådan at jeg ikke bliver overstimuleret i min hverdag.
Venlig hilsen
Anne
Kære Anne
Der er, som du skriver, ofte stor forskel på, hvordan vi mennesker reagerer på de enormt mange sanseindtryk, der ofte er så mange af i vores dagligdag. Vi hørte engang en person, som sagde, at et nutidsmenneske skal forholde sig til lige så mange informationer på en uge, som et middelaldermenneske skulle forholde sig til på et helt liv. Det er nok sat på spidsen. Men bombardementet af indtryk i en moderne kultur gør noget ved os mennesker, og er man blandt de 15-20 procent, som Elaine Aron antager er særligt sensitive, kan det være ekstra vigtigt at kende sin følsomhed, anerkende den og tage sine forholdsregler og beskytte sig imod overstimulering af indtryk og udfordringer.
At følsomme mennesker findes, er et faktum. Man kan for eksempel bare sætte sig ved en legeplads og se, hvordan de små rollinger forholder sig til verden. Nogle kaster sig bare ud i tingene med stor iver og har ikke så mange forbehold, mens andre skal føle sig forsigtigt frem og nøje overveje deres små skridt og skal gøre tilløb til at springe ud i det ene eller andet.
Det ville være godt, hvis forældre var opmærksomme på, at deres små eller store børn ikke altid er skruet personlighedsmæssigt sammen på samme måde som dem selv. Der er følsomme børn, der til tider har haft trange kår, fordi de ikke var som deres forældre. Måske er de endda blevet kaldt for overfølsomme eller pivede.
At være et følsomt eller sensitivt menneske kan være rigtig givende. Det er ofte de mennesker, som opfatter de små og fine nuancer i livet. De fornemmer måske stemninger, inden mange andre opdager noget som helst, og de kan røres eller bevæges af små ting, som mange andre aldrig kommer til at registrere. Mange digtere, musikere og andre kreative og intuitive mennesker besidder forskellige grader af det, du skriver om, og i historien kan man møde beretninger om disse menneskers liv, som ofte rummer både megen skønhed, men også ofte betydelig kamp og smerte. Angst og depression kan måske nogle gange ramme specielt disse mennesker, hvis følsomheden ikke er blevet støttet og anerkendt under opvæksten, eller hvis personen selv og hans eller hendes omgivelser ikke har værdsat og beskyttet følsomheden tilstrækkeligt.
Så midt i det privilegerede og fine, som det er at være specielt følsom, kan det også være en stor udfordring. For man kan let komme til at opfange misstemninger og konflikter i familieliv og på arbejdsplads, som flertallet måske ikke umiddelbart opfanger, og man reagerer også hurtigere på de mennesker, der ikke har nogen specielt veludviklet sans eller respekt for andres grænser. Og denne følelse kan være betydeligt belastende, hvis man ikke har ord for det, eller hvis man i et godt stykke tid er alene om at have en antenne for noget, som ofte viser sig at være destruktivt for fællesskabet på længere sigt.
Det er godt at læse, at der er faldet mange brikker på plads for dig. For på mange måder handler det om at lære sig selv at kende. Man skal så at sige finde brugsanvisningen til sig selv. Hvis man ikke får denne indsigt, vil man ofte komme til at føle sig forkert eller som en belastning, og det vil i tillæg blot være en ekstra vanskelighed for omgivelserne. At være den, man er, kan bidrage til erkendelsen af, at man ikke behøver at være som sin veninde, nabo eller kollega.
Det kan være en rigtig god idé at tale med sine nærmeste om, hvordan man er skruet sammen, for ellers kan der let opstå misforståelser og reaktioner, som kan være svære for begge parter. Og så er det vigtigt, at man opdager, hvad der står i brugsanvisningen om at beskytte og værdsætte sin følsomhed. Måske skal man skærme sig mod alt for mange indtryk, prioritere både hvem og på hvilken måde man er sammen med andre og i det hele taget bevidst tage nogle valg, der beskytter og fremmer den følsomhed, man ikke kan ændre, men som kan bidrage til meget godt både for en selv og andre.
Vi sammenligner ofte mennesker med blomster. De er forskellige i form og farve og har meget forskellige reaktioner på klima og omgivelser. Der er blomster, der kan vokse op i asfaltens revner, og der er fine flittigliser, som ikke tåler nattefrost. Det gør de store, frodige og farverige georginer for øvrigt heller ikke. De små erantis og stedmoderblomsten tåler lidt mere, og tusindfryd og mælkebøtten er aktuelle eksempler på blomster, der tåler en græsslåmaskine, mens de følsomste og fineste planter skal behandles med varsomhed. Det ville være fint, hvis vi lod hele buketten af mennesker få lov til at udfolde sig side om side.
Mange hilsener
Annette og Jørgen Due Madsen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad