Kærlighed og kalvebrisler

Der udbryder en lavintens krig mellem min indre anarkist og min indre snob, som henholdsvis er helligt forarget over og syg af misundelse på de rockstjerner, oligarker og børsspekulanter, der er stamgæster her og uden at blinke betaler en regning på størrelse med udbetalingen på et nordsjællandsk sommerhus.

Snobben prøver at ligne en succesrig kunstner og vil bestille den tredjebilligste flaske rødvin for ikke at virke fedtet. Anarkisten insisterer på den billigste flaske. I et ubevogtet øjeblik spørger snobben somelieren, hvad han vil anbefale. Somelieren måler ham med øjnene og anbefaler den tredjebilligste flaske. Anarkisten slår en anarkistisk hånlatter op. Fruen intervenerer og spørger, om de godt lige gider at slappe af og være til stede og nyde det, mens vi er her. Og så videre, indtil kamptummelen forsvinder ind i den tågernes dal, hvor bajonetter monteres, og ægteskabelige opgør mister retningssans og rimelighed.

Måske er det derfor, at jeg allerede under hovedretten er nødt til at besøge det ualmindeligt smagfulde toilet. Måske er det fruens forret. I hvert fald kan ingen af os spise dessert.

Da vi beder om den anseelige regning, der skal betales – efter at det generøse gavekort er modregnet – og anarkisten og snobben begynder at diskutere, om der skal lægges drikkepenge, sætter tjeneren en skulptur af syrlige frugtgeléer med påskriften ?Happy Anniversary" på bordet. Da vi kommer hjem, går jeg i seng med en bitter smag i munden og en pude på maven.

Næste morgen fortæller min kone, at hun kastede op, inden hun gik i seng. Løn som forskyldt: rå og pocherede østers, tsk, tsk. Hun skulle have bestilt brisler ligesom os andre.