Demokratiets store festdag

Grundloven er umiddelbart en række kedelige juridiske paragraffer, men bag dem gemmer sig en frihedsånd og to bærende principper.

For det første princippet om demokrati og retsstat. Det betyder, at folket vælger magthaverne, og at de kun er magthavere så længe, folket betror dem opgaven. Magten er således bundet af loven. I modsætning til diktaturer, hvor magthaverne ikke kan drages til ansvar, er det netop en del af fundamentet under folkestyret. Magthaverne kan drages til ansvar. Deraf opstår retsstaten. Lov er lov, og lov skal holdes.

Det andet bærende princip i Grundloven er, at borgerne tildeles rettigheder. De tildeles personlige frihedsrettigheder som for eksempel frihed til at have de politiske og religiøse synspunkter, som de ønsker. Boligen og ejendomsretten sikres. Og så tildeles borgerne politiske frihedsrettigheder – ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

De to store teologer i 1800-tallet, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig, var begge imod demokrati, selvom de hyldede frihedstanken. Kierkegaard frygtede, at demokrati ville føre til pøbelvælde, nivellering og ufrihed, og mente ikke, at folket nogen sinde ville blive rede til selv at styre. Grundtvig var af den opfattelse, at folket bare ikke var rede endnu. Kierkegaard forblev skeptisk, mens Grundtvig blev en del af den danske grundlovgivende forsamling og i dag fremhæves i Demokratikanonen, der udkom i 2008.

I dag er udfordringen til demokratiet den samme som dengang. Et velfungerende demokrati kræver oplyste borgere og folkelig dannelse. Demokrati fordrer, at de borgere, der har magten til at stemme og dermed vælge politikerne, orienterer sig og sætter sig ind i samfundets problemer.

Populariseringen af det politiske liv og de nye digitale mediers overfladiskhed kombineret med en voksende folkelig ligegyldighed over for samfundsspørgsmål, der ikke vedrører en selv, er forvarsel om, at demokratiet står over for nye udfordringer i fremtiden. Et folkestyre er ikke en selvfølge, men noget, alle må kvalificere sig til. Uden et stærkt personligt ansvar hos den enkelte vil demokratiet langsomt gå til grunde. bjer