Netop præsterne i København har en stor del af de omkring 30.000 sognebåndsløsere, som findes i Danmark. Ved Domkirken i København er der flere hundrede sognebåndsløsere, og de udgør det store flertal i menighedsrådet.

"Vi gør meget for, at vi som storkøbenhavnsk menighed og domkirke ikke er geografisk afgrænset," siger domprovst Anders Gadegaard.

"Vi opfordrer folk til, uanset hvor de bor i byen, at vælge Vor Frue Kirkes menighed. Det er ikke primært for at komme i menighedsrådet, at folk vælger domsognet. Det gør de af teologiske grunde, hvis man vælger at definere begrebet bredt som den måde, kirken udtrykker kristendommen og det kristne fællesskab på. Det har i høj grad med teologi, forkyndelse og vores aktiviteter at gøre," siger Anders Gadegaard.

Helligåndskirken på Strøget i København har i mange år været en af hovedstadsområdets populære kirker.

Så populær, at sognepræst Leif G. Christensen anslår, at små to hundrede danskere har valgt at flytte deres ret til kirkelig betjening til sognet.

"Man har altid sagt om københavnerne, at de mere har et kirketilhørsforhold end et sognetilhørsforhold. Jeg tror ikke, at de vælger et andet sogn for at komme i menighedsrådet, der er jo aftalevalg de fleste steder. Når man vælger kirketilhørsforhold, har man samtidig sagt, at det er der, man hører hjemme. Det gælder stedets forkyndelse, menighedsarbejde og struktur, som har virket tiltalende," siger Leif G. Christensen.

Derimod er alle tre præster enige om, at ordningen med sognebånd burde ændres, så man ikke kan sidde i "skattely" i sit bopælssogn, som Birthe Rønn Hornbech udtrykker det.

"Der ligger et problem i, at man fortsat betaler kirkeskat i sit bopælssogn, selvom man har løst sognebånd til et andet. I princippet kan man i det nye sogn sidde i menighedsråd og udskrive udgifter, man ikke selv kommer til at betale. Det vil være mest logisk, hvis man betaler kirkeskat i det sogn, man har løst sognebånd til," siger Anders Gadegaard.

vincents@k.dk