Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Det levende land til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det levende land

Den Blå Lagune på Island tiltrækker tusinder af turister. Den dampende lagune er et overskudsprodukt fra det nærliggende kraftværk. --

- Scanpix.

Fakta

ISLAND

Islands undergrund er levende, og det kan man bl.a. ses på halvøen Reykjanes. Ved byen Grindavik...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

guder | rejser | fantasi | Gud | Island
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Islands levende undergrund leverer gratis energi, men sætter samtidig gang i fantasien og troen på hedenske guder og underjordiske væsner

For Island er naturen og fortiden to sider af samme sag. Mange kommer for begge dele, og det kan mærkes i blandt andet en af landets største naturlige attraktioner, Den Blå Lagune.

Hertil valfarter især turister for at få en svømmetur i det blålige, mineralholdige vand, der konstant holdes på en temperatur mellem 37 og 39 grader.

I virkeligheden er den dampende lagune et overskudsprodukt fra det nærliggende geotermiske kraftværk, som ikke formår at pumpe lige så meget varmt vand tilbage, som det henter op af den aktive undergrund. Det overskydende kiselholdige vand ender i lagunen til fornøjelse for almindelige badegæster og psoriasisramte.

Takket være de varme kilder er Island i dag selvforsynende med el og fjernvarme udvundet af geotermisk energi. Det vil sige dampkraften fra varmt vand.

Annonce
Den Blå Lagune er et af de klareste billeder på, at islændingene lever på vulkaner – naturlige kræfter, som ikke er til at spøge med. I slutningen af maj 2010 formåede vulkanen Eyjafjallajökull at sætte det meste af Vesteuropas flytrafik på standby. Og for nylig har vulkanen Grimsvötn været i udbrud.

Årsagen til den aktive undergrund er brudlinjen mellem de to kontinentalplader, der skiller den eurasiske del fra den nordamerikanske. Linjen går lige under Island, og når pladerne konstant gnubber sig mod hinanden, giver det dønninger.

Ud over Den Blå Lagune og energien fra undergrunden kan islændingene se andre fordele ved at bo på en levende ø: Det lokker turister til.

Det geotermiske anlæg Reykjanesvirkjun rummer et geologisk museum ved navn Power Plant Earth, og ved brudlinjen Álfagjá ved byen Grindavik på halvøen Reykjanes i det sydvestlige Island stopper turistbusserne, så passagerne populært sagt kan spadsere over Leif den Lykkeliges Bro fra Europa til Amerika.

Når man står nede i kløften mellem de to plader, føles det, som om verden er ved at sprække. Det gør den også med cirka 2,5 cm om året.

Fornemmelsen af et levende landskab er til at tage og føle på. Island er på grund af lava farvet med jordens palet, og i flere områder, for eksempel i Krýsuvík, advarer skilte mod at betræde den skoldhede overflade.

På grund af den lave lufttemperatur, selv om sommeren, kan dampene til forveksling få området til at ligne helvedes forgård.

Når naturen kan sætte så kraftigt et aftryk, påvirker det fantasien, og for mange islændinge er landet fyldt med sagn. Flere vejstrækninger eller byggeprojekter, blandt andet i den lille kystby Hafnir, er før i tiden blevet ført uden om høje i landskabet. Her bor "de små folk", og dem må man ikke forstyrre.

Sideløbende vokser antallet af hedenske asetroende. Officielt er der omkring 1400 medlemmer af det hedenske samfund, Ásatrúarfélagið, som blev statsligt anerkendt i 1973. Selvom det ikke kan gøres op i procenter, lyder et gæt på, at omkring 20 procent af Islands borgere i dag tror eller stadig har en flig af tro på de gamle hedenske guder og overnaturlige væsener.

I byen Reykjanesbær, lige over for det genskabte vikingeskib Islænderen, kan man besøge Heimur Goðanna, Gudernes Hjem. Det nye museum er indrettet i en lagerhal. Man ledes ind bag et mørkt forhæng, og gennem en række næsten mørkelagte rum får man via høretelefoner fortællingen om Nordens hedenske guder.

Manden bag museet, Gudbrandur Gislason, erklærer sig ikke helt fri for at tro en smule, mens en af guiderne, Hildur Harðardottir, fortæller, at hun godt nok stadig er kristen i sit hjerte, men der er nu også blevet lidt plads til Balder og Thor.

Netop det hedenske samfund har siden 1990'erne oplevet en fornyet vækst, og tidligere traditioner har fundet vej til overfladen.

Fra omkring 930 holdt landets stormænd årligt ting på Thingvalla for at skelne ret fra uret og lovgive for samfundet. I dag mødes man på sletten for at blive gift ved hjælp af en gydje eller en gode – en hellig kvinde eller mand.

Mange islændinge mener, at fremgangen for Ásatrúarfélagið især skyldes overhovedet eller allsherjargoði, overgoden, Hilmar Örn Hilmarsson. Også kendt som HÖH. Foruden hvervet som overgode er Hilmarsson en populær og karismatisk musiker.

Hvor mange der egentlig tror, og hvor meget de egentlig tror på de hedenske guder, kan ingen sige eksakt, og diskussionen bliver hurtigt hed. Vores lokalguide afgør sagen med et håndkantslag gennem luften: "Dette land er i live!"

rejser@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​