Næsten land under vand

Et strandskadepar pikker i det høje græs, en stor unge løber tæt op ad den ene af de store rødnæbbede fugle.

Også i ørerne er der fugl, vakse elegante havterner og masser af måger hænger over vore hoveder, hvor himlen er høj. Eller rettere landet meget lavt.

Vi er på Hallig Hooge, en af de frisiske øer, Halligerne, i den tyske del af Vadehavet. Lige over 100 mennesker bebor øen på de 10 såkaldte værfter, menneskeskabte forhøjninger, der ligger som muldvarpeskud i det ufattelig flade land.

Vasketøj blafrer på lange snore i vinden, den er fredsommelig en solrig sommertirsdag, men når vind bliver storm om efteråret, kræver det mere end waders at bevæge sig fra værft til værft.

Så ligger øens lave græsområder og de asfalterede veje under vand,det er Land Unter, som det kaldes. Så er kun værfterne oven vande, og alt kvæg, biler og andet løsøre må bjærges op på væfterne for ikke at blive skyllet væk af vandmasserne, som blæsten fører ind over det lave sommerdige, der omkranser øen.

Oversvømmelser er ikke hverdag, men livsbetingelser, man har indrettet sig efter. 20-30 gange på en typisk vinter er der Land Unter.

Det er lavland, og øjet rækker langt, men uendeligheden får også en til at se ned, tæt på, til pikkende strandskader og til halliglyng, som den lilla statise kaldes. Den trives sammen med andre karakteristiske vækster her i saltengene.

Et naturcenter på et af øens værfter, Hansvarft, leverer baggrundsinformation til den, der er nysgerrig på natur.