Videnskabens indianere

Der er professorer, og så er der professorer. Tvillingerne Eske og Rane Willerslev hører til i den sidste kategori, som ikke er nogen rigtig kategori, men nærmere et fænomen. For de er den slags videnskabelige vildmænd, der kun sjældent sidder på en stol og kun i kort tid ad gangen. De bryder gerne traditionerne og faggrænserne, og de bevæger sig helst ud, hvor ingen har været før.

Sådan må det gå, når de egentlig ville være indianere og brugte store dele af barndommen på at hærge Gentoftes pæne baghaver på jagt efter eventyr og dårlige karakterer.

Dagens dobbeltfødselarer er med andre ord ikke typiske i forskerverdenen – og sådan set heller ingen andre steder. Alligevel er de begge nået helt til tops i en uhørt lav alder.

Eske er en af verdens førende dna-forskere og professor ved Københavns Universitet. Listen over de verdensnyheder, han allerede har præsteret, tæller blandt andet påvisningen af, at der har boet mennesker i det nuværende USA for 14.000 år siden. Han har fundet verdens ældste dna fra en levende organisme (den var en halv million år gammel). Det var ham, der som den første rekonstruerede det komplette genom fra en forhistorisk inuit, så det i dag er muligt at genskabe den for længst uddøde menneskeart. Han fandt ud af, hvorfor mammutten forsvandt. Og så er han en af grundlæggerne af de videnskabelige discipliner sedimentær– og iskernegenetik. Bare for at nævne noget.

Rane har et tilsvarende imponerende CV. Han er professor i social antropologi, leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgårds Museum og lige om lidt direktør ved Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo.