Kirker er parate til grundlovsdag

Grundlovens fødselsdag nummer 162 fejres i morgen.

Også kirken har tradition for at markere det ved at invitere talere, der beskæftiger sig med kirkens forbindelse til Grundloven og herunder staten. Den tidligere formand for Folketinget, Christian Mejdahl, og SF's kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, er to af årets talere. For kirken skal bruge grundlovsdag til at understrege forbindelsen. Det gælder, uanset om man mener, den skal løsnes eller fastholdes, lyder det.

Vigsø Bagges tale i Vive præstegårdshave nær Hadsund indeholder et ønske om en kirkeforfatning, som paragraf 66 i Grundloven giver mulighed for at indføre.

"Det levende ord i kirken er ved at blive dræbt af overenskomster og nye regnskabssystemer," siger hun med henvisning til menighedsrådenes mange nye opgaver.

På spørgsmålet om, hvorfor netop præstegårdshaven grundlovsdag skal bruges til det, svarer hun:

"Vi er nødt til at tage diskussionen, så tit vi kan."

Et tema i grundlovstalen hos Christian Mejdahl, venstrepolitiker gennem flere år, er også, hvordan vi forvalter Grundlovens frihed.

"Kirkens frigørelse fra staten har været et emne, lige siden vi fik Grundloven i 1849. De lærde er ikke enige, men derfor skal vi fortsat beskæftige os med det," siger Christian Mejdahl, der skal tale i Hem i Mariager.

Dagen skal markere folkekirkens og folkestyrets fælles opgave, for at vi ikke bliver løbet over ende af sekulariseringen og påvirkninger udefra som for eksempel Østens mystik og islam. Fordi staten og kirken fortsat kan hjælpes med den opgave, skal de også høre sammen, understreger han.

anne.jensen@k.dk