Peter Olesen |
4. juni 2011
Lørdagsrefleksioner af forfatter og journalist Peter Olesen
DET SMUKKE rød-hvide danske flag er vi mange, der holder af, og husk: Ingen har patent på det. Alle må anvende det, alle må føle tilknytning til det. De fleste af os kan frydes ved at se det blafre i vinden, ikke mindst på en skøn sommerdag. Og mange af os synes vel også, at det danske flag selvfølgelig er det smukkeste af alle flag i verden.
Men respekten for flaget, den halter det til gengæld ganske meget med, visse steder i hvert fald. Så sent som for nylig oplevede jeg i mit sommerhusområde på det højeste punkt på Nordsjællands kyst en ny tilflytter flage en hel søndag og så tage af sted uden at huske at tage flaget ned. Næste søndag hang det der stadig, stærkt forblæst og i mellemtiden uklædeligt løsrevet fra flagstangen – blafrende i vinden på en løsreven flagline flere meter fra flagstangen.
Det så ikke kønt ud! Bevar os, vi kan alle glemme vigtige ting. Men flaget? Det bør man ikke kunne glemme. Så må man som minimum lægge en huskeseddel på bilens førersæde: "Husk flaget!", så man ser sedlen, før man tager af sted. Og altså selvfølgelig husker at tage flaget ned.
Jeg oplever også ofte folk lade det hænge bare en enkelt nat over, eller at de tager det ned nogen tid efter solnedgang. Gør man det sidste, flager man for Fanden.
Faktisk har vi hertillands et fornuftigt flagreglement (læs om flagreglementet på
www.danmarks-samfundet.dk eller på Google). Her fortælles, hvordan vi skal behandle flaget – i respekt for flaget.
Jeg skrev for en del år siden et par artikler om samme emne, og sørme om jeg ikke efterfølgende i 1999 modtog "Årets Valdemar" – en pris fra Danmarks-Samfundet, hvis opgave det er at værne om det danske flag.
Valdemarprisen uddeles på Valdemarsdag, den 15. juni. Jeg blev temmelig forbavset. For den smule, jeg havde skrevet – og så en pris. Men sandheden er rent faktisk, at meget få kerer sig synligt og hørligt – og især skriftligt – om respekten for det danske flag, så bare et par artikler om emnet var åbenbart nok til at udløse prisen. Det er jo i virkeligheden meget sigende. Og derfor langtfra godt nok med vores danske flagkultur.
Jeg har set små flag sat på kosteskafter. Jeg har set meget flæsede flag hænge og blafre i vinden. Jeg har set flagstænger med flag i størrelser, der slet ikke passer til flagstangens størrelse. Der er faktisk helt klare regler for, hvilken størrelse flag, bestemte flagstangslængder skal kobles med.
Grundreglen er for fritstående flagstænger, at flagdugens højde er en femtedel af flagstangens højde. Altså at min flagstand på seks meter har et flag på 120 centimeter i højden. Er flagstangen skråtstillet og stikker ud fra en mur, er tommelfingerreglen en tredjedel af stangens længde.
I DET HELE TAGET er flagreglementet ganske nyttigt. Det er ikke er en lov, men en slags forordning for, hvordan man anvender Dannebrog mest korrekt. Flaget skal grundlæggende æres og respekteres. Og for eksempel ikke være laset, snavset eller for falmet. Det må ikke anvendes som dug eller sengetæppe. Desværre siger reglerne ikke noget om flagstangens farve. Jeg har det personligt svært med naturfarvede flagstænger og som en, jeg ser et sted i mit sommerhusområde: malet mørkegrøn. Uskønt til Dannebrog efter mit bedste skøn. Men vist ikke ulovligt.
Flaget må tidligst hejses klokken otte om morgenen og skal tages ned ved solnedgang. Hvis senere, så er det altså for Fanden, man flager, og hvem vil være det bekendt? Ved juletid, eller når dagene er kortest, står solen op efter klokken otte, ja, helt hen ad klokken ni, så først da må flaget hejses.
Et flag skal hejses og hales langsomt. Og flaget skal helt til tops. Ikke hænge og dalre 10-20 centimeter fra flagstangens top. Flaget må aldrig ved hejsning og nedhaling røre jorden. Er man i uniform som soldat eller spejder, gøres der honnør for flaget. Og almindelige mennesker uden uniform bør som hovedregel have front mod flaget, når det tages op og ned. Ikke vende ryggen til. Egentlig er det jo meget enkelt, det handler om respekt. Man vender vel heller ikke ryggen til folk, man taler med.
En flagstang bør ikke stå tom, siger flagreglementet. Det er lige vand på min mølle. Jeg bryder mig meget lidt om de utrolig mange tomme flagstænger, vi ser i det her land. Ikke mindst i sommerhusområder. Der skal ifølge reglerne sættes en dannebrogsvimpel eller den lidt kortere, men bredere såkaldte stander op, når flaget ikke er oppe.
Det ser også hyggeligere og mere beboet ud. Og det fortæller folk i nabolaget, hvilken vej vinden blæser, hvad man bestemt ikke skal kimse af at kunne se.
Når et flag er slidt, falmet eller for snavset, skal det brændes. Ikke smides i skraldespanden uindpakket. Hvis man ikke kan brænde det, skal det være pakket grundigt ind, inden det smides til skrald. Jeg kender endda folk, der har lært at skille flagets røde og hvide dele fra hinanden, inden det kasseres helt.
Men altså denne lille påmindelse i en god sags tjeneste: Vis respekt for flaget!
Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, lektor og forfatter Henrik Jensen, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen og journalist Kåre Gade
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad