Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Norge hylder danskfødt helt

Det er ikke så få berømtheder, Danmark og Norge deler med hinanden: Holberg, Skram og Henrik Ibsen. Alle store forfattere. Inden for andre videnskaber er der imidlertid også nationale eller kulturelle sammenfald. I 1802 blev Niels Henrik Abel født som Christian VII's undersåt. Da han nærmede sig teenageårene, blev han statsborger i den nye norske stat, og da han døde som blot 26-årig i 1827, var det som svensker. Men han døde som berømt i hele Europa. Berømt for sine fremragende matematiske evner. I dag betragtes han som en af de vigtigste pionerer inden for udviklingen af den moderne matematik. I 2002 indstiftedes en hyldest til Abel i form af en pris, der er en matematisk pendant til den svenske nobelpris. I år gik prisen på seks millioner norske kroner til amerikaneren John Milnor.

Nazister udnyttede Røde Kors

Annonce

Man har længe vidst, at det lykkedes for adskillige nazister at flygte gennem Røde Kors' system. I efterkrigstidens kaos var det simpelthen ikke muligt at tjekke alt og alle på kryds og tværs. Derfor kunne Klaus Barbie, Mengele og Eichmann skabe nye tilværelser i blandt andet Sydamerika. Røde Kors har tidligere beklaget, at nazister kunne benytte organisationen til at flygte. Derfor har vi længe været klar over, at krigsforbrydere flygtede ad disse kanaler. Antallet af flygtende nazister kan imidlertid være overraskende. Den østrigske historiker Gerald Steinacher har haft adgang til Røde Kors' arkiver, og han anslår ifølge the Nationalpost, at omkring 8000 flygtede gennem systemet.

Da det blev farligt at kysse

Den 5. juni er meget mere end Danmarks grundlovsdag. Den 5. juni 1981 blev hiv for første gang nævnt i en videnskabelig artikel. På grundlag af fem forskellige cases kunne videnskabsmændene kortlægge det fatale sygdomsforløb. Hurtigt blev skræmmekampagner indledt. Det tog lidt tid, inden det blev slået fast, at sygdommen blev overført ved seksuel kontakt. Man blev bange for kys. Der var fordomme, som skulle bekæmpes. Historierne er mange. Selvom vi dag kan behandle de sygdomsramte, er det et gensyn værd at se historierne passere revy på cnn.com.

På egen hånd i middelalderen

Noget af det værste, der kan ske for en teenager, er at miste mobiltelefonen. Således også for Bea, der får sin taget af en brysk portvagt i Aarhus i 1458. Nå ja, forinden havde hun pillet lidt ved en tidsmaskine, som bragte hende tilbage i tiden. Bea skal nu klare sig på egen hånd i middelalderen, hvis hun vil have sin telefon tilbage. I sin søgen møder hun historisk kendte personer og tidstypiske karikerede individer. Det er i grove træk det, computerspillet "Magtens segl" handler om. Det er et morsomt spil, som er baseret på historiske kendsgerninger, og som er skabt af historikere tilknyttet Aarhus Universitet. Find spillet, og nyd Beas glimrende selskab på danmarkshistorien.dk.

historie@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock