Ifølge Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital er problemet med tryghedspakken, at den vil fordoble straffen for såkaldte overfaldsvoldtægter, hvor kvinder bliver overfaldet af en ukendt gerningsmand, mens straffen for andre typer af voldtægter i første omgang forbliver uændret.
- Colourbox.com
Thomas Hee |
6. juni 2011
Formålet er øget tryghed, men regeringens idé om at skærpe straffen for overfaldsvoldtægter rammer nogle af ofrene, mener fagfolk. Justitsministeren afviser kritikken
"Danmark skal være et trygt samfund at leve i."
Sådan lyder den bombastiske overskrift på den såkaldte tryghedspakke, regeringen med hjælp fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne forventer at vedtage i de kommende uger.
LÆS OGSÅ: Forskere: Flere kvinder finder sig i blufærdighedskrænkelserMen i stedet for tryghed skaber dele af "pakken" en større usikkerhed for de fleste af de kvinder, der har været udsat for en voldtægt.
Det mener Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital.
"Vi er meget negative over for regeringens forslag," siger centrets kommunikationsansvarlige, Sara Parding.
Ifølge voldtægtscentret er problemet, at tryghedspakken vil fordoble straffen for såkaldte overfaldsvoldtægter, hvor kvinder bliver overfaldet af en ukendt gerningsmand, mens straffen for andre typer af voldtægter i første omgang forbliver uændret.
Og det rammer kvinder, der er blevet voldtaget af en bekendt, hårdt.
"De er i forvejen usikre på, om det er deres egen skyld, at de er blevet voldtaget. Og den tvivl bliver jo stærkere, når samfundet nu siger, at deres voldtægt ikke er lige så slem som en 'rigtig voldtægt', hvor offeret ikke kendte gerningsmanden," siger Sara Parding.
Ifølge voldtægtscentret kan der ikke skelnes i den psykiske belastning for voldtægtsofre.
"Alle undersøgelser viser, at ofrene har det lige skidt, om de er blevet voldtaget af en bekendt eller af en ukendt mand," siger Sara Parding.
Justitsminister Lars Barfoed (K) beklager, hvis der er voldtægtsofre, der føler sig negligeret af tryghedspakken.
"Det er på ingen måde meningen. Meningen med at fremhæve dobbelt straf for overfaldsvoldtægter er at sende et klart signal om, at vi ønsker straffen i vejret for de groveste voldtægter," siger han.
Signalet, som ministeren ønsker sendt, er møntet på Straffelovrådet, der frem til 2012 arbejder på en betænkning om hele sædelighedsområdet.
"Og når rådets betænkning er færdig, forventer jeg også, at straffen stiger for voldtægter, hvor offer og gerningsmand kender hinanden i forvejen," siger han.
Professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener, at planen om en fordobling af straffen for voldtægt et udtryk for politikernes mistillid til domstolene.
Han påpeger, at strafferammen allerede er op til 12 år for de groveste voldtægter.
"Domstolene er fint i stand til selv at differentiere straffens strenghed inden for de meget vide strafferammer. Så det ville være mere betryggende, hvis politikkerne viste domstolene større tillid," siger professoren.
Sidst, politikerne gik sammen om at kræve strengere straf for voldtægt, var i 2002, og en nylig undersøgelse fra Rigsadvokaten viser, at domstolene siden da generelt har hævet voldtægtsstraffen med et års fængsel.
I samme undersøgelse har Rigsadvokaten travet et halvt års domme igennem uden at finde et eneste eksempel på en overfaldsvoldtægt.
"Den her politiske aftale er med andre ord udtryk for, at et flertal i Folketinget nu pludselig er kommet på andre tanker uden nogen påviselig grund," siger Jørn Vestergaard.
Straffen for en overfaldsvoldtægt er i dag som udgangspunkt to år og seks måneder, som altså i tryghedspakken kræves sat op til fem år.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad