Tro og motion har mange fællestræk, når det gælder mærkelige påklædninger og bevægelser. Men hvorfor er netop troen under angreb, spørger Poul Joachim Stender
- Colourbox
Poul Joachim Stender |
6. juni 2011
Tro og motion har mange fællestræk, når det gælder mærkelige påklædninger og bevægelser. Men hvorfor er netop troen under angreb, spørger Poul Joachim Stender
I sidste uge kom jeg hjem fra Jerusalem. Mange af de troende i Jerusalem, hvor de tre religioner jødedommen og kristendommen og islam møder hinanden, klæder sig yderst interessant
De ortodokse jøder har lange krøller foran ørerne og fuldskæg. Ved bønnerne har de en lille sort boks spændt fast i panden og på armen. Deres kvinder skal ved ægteskabet klippe sig skaldede og går så med paryk, der ser yderst kunstig ud.
LÆS OGSÅ: Forhold mellem ret og religion skal gentænkesNonnerne og munkene går i alverdens forskellige kutter. Nogle med hætte, andre med høje spidse hatte. De muslimske kvinder er iklædt mørke tørklæder. Jeg kunne ikke lade være med at smile af, hvor mærkeligt troen får os til at klæde os.
Men da jeg havde moret mig en uge over troens tøj i Jerusalem, kom jeg hjem til Danmark og så en mand, der var ude at cykle på sin racercykel. Han var iført lilla styrthjelm, stramme neongrønne bukser, en rød tætsiddende satintrøje og et apparat spændt fast på armen, der målte hans blodtryk og fart.
Lidt efter dukkede en forpustet kvinde op i blå løbedragt med et bånd omkring panden, to vægte i hånden og igen det der mærkelige apparat, der måler tid, puls, fart og så videre. Og det gik op for mig, at motionens og sundhedsræsets klæder mindst er lige så mærkelige som troens klæder.
NÅR JØDERNE BEDER ved Grædemuren, hugger de hovedet frem og tilbage. Det morer turisterne sig over. Muslimerne lægger sig på et bedetæppe og stikker numsen højt i vejret og hovedet ned på jorden. Vi kristne folder hænderne og bøjer hovedet, som om vi har tabt noget. Det er meget morsomt at se på.
Men så fik jeg som sagt, da jeg efter en uge i det hellige land kom hjem til Danmark, øje på nogle motionister. En stod og lavede strækøvelser op ad et hegn, en anden foretog nogle spastiske sving med armen, en tredje havde sat sig med hovedet mellem benene for at puste ud.
Og jeg indså, at troens bevægelser ikke er spor mere grinagtige end motionens bevægelser. Nu er der intet galt med hverken tro eller motion, med troens klæder eller motionens klæder. Jeg fornemmer blot, at vi herhjemme i modsætning til Jerusalem skræmmes af det religiøse, men ikke af sundhedsræset.
Mange vil have troens klæder forbudt i det offentlige rum. Men der er ikke røster fremme om at forbyde motionens tøj. Mange vil have gerne slippe for synet af en bedende muslim med numsen i vejret i en park eller en kristen, der slår korsets tegn i en burgerbar. Men ingen taler om at forbyde strækøvelser eller hoftebøjninger på offentlige steder.
Man må lave mærkelige bevægelser i sundhedens navn, men ikke i sin guds navn.
For mig er det helt befriende at se en nonnedragt frem for en løbedragt og en, der beder, frem for en, der laver strækøvelser.
Skal troens dragter og bevægelser forbydes på offentlige steder, kræver jeg, at motionens dragter og bevægelser også skal være forbudt i offentligheden.
Poul Joachim Stender, sognepræst,
Bogøvej 1, Kirke Saaby
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad