Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Manden, der kendte Osama bin Laden og kæmpede mod Moammar Gaddafi til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden, der kendte Osama bin Laden og kæmpede mod Moammar Gaddafi

Fakta

Noman Benotman

Født i 1967 i Libyen. Hans familie støttede monarkiet, som i 1969 blev væltet ved et kup af...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

jihad | al-Qaeda | quilliam | Osama Bin Laden | Libyen | Gadaffi | Noman Benotman
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Engang var Noman Benotman en af Osama bin Ladens kampfæller. Han kæmpede for den ekstreme islamisme mod en anden af Vestens fjender: oberst Gaddafi i Libyen

Midt i 1990'erne var Khartoum i Sudan hjemsted for mange forskellige jihad-grupperinger. Her var også den nu 44-årige Noman Benotman, der sad i ledelsen for "Libyan Islamic Fighting Group". Her mødtes han jævnligt med Osama bin Laden.

Kristeligt Dagblad har mødt Noman Benotman i London til et eksklusivt interview med manden, som kendte bin Laden og kæmpede mod Gaddafi. Men også om, hvordan han selv har opgivet den væbnede kamp og nu er vidne til, hvordan befolkningen i den arabiske verden selv kæmper for friheden.

LÆS OGSÅ:  Ekspert: Usa har sat al-Qaeda under pres

"Osama bin Laden som individ var totalt anderledes end den mand, du kender fra nyhedsudsendelserne. Du ville ikke tro, at han var ansvarlig for at dræbe tusinder af civile. Han var meget afdæmpet og ydmyg. Hele hans livsstil var fattig, hans bolig, den måde hans børn var klædt på. Det var svært at provokere ham. Selvom du skreg ad ham, så forblev han rolig," fortæller Noman Benotman.

Annonce
Dengang var bin Laden blot en blandt lederne af mange forskellige jihad-grupperinger.

"Mange begår den fejl at putte alle de forskellige grupper under den samme paraply, som var de alle en del af al-Qaeda, hvilket de ikke var. Vi var selvstændige, og vort fokus var altid nationalt og rettet mod Libyen og Gaddafis regime," understreger Noman Benotman, som dengang ikke tog al-Qaeda særlig seriøst.

"Vi anså dem aldrig for en gruppe med et særligt sigte og mål. Det var først senere, de fik idéen med at bekæmpe Amerika og jøder. Før var det altid nogle vage idéer. Bin Laden selv var ikke en vigtig person på det tidspunkt. Folk talte ikke om ham, fordi han var en stor kriger, men fordi han var en millionær, der gav afkald på sit liv i luksus og frivilligt levede et fattigt liv i en krigszone. Det var det, der talte til folk, og ikke hans lederskab og organisatoriske evner som hjernen bag store strategiske beslutninger," forklarer Noman Benotman.

Alligevel var det med blandede følelser, han modtog nyheden om bin Ladens død, og ikke mindst det faktum, at bin Laden var uden et større sikkerhedsapparat omkring sig.

"Det var bizart. Indikationen er, at andre måtte være ansvarlige for hans sikkerhed. Ellers var bin Laden ikke en person, der blot ville bo med et par folk omkring sig. Hvem beskyttede ham og gav ham de faciliteter?", spørger Noman Benotman.

Han beskriver også beskeden som et chok.

"Det er personligt, fordi det er en person, du kender. Og han er ikke bare død i en ulykke, eller fordi han var syg. Så du føler dig trist over hans død. Men det var noget, han selv søgte. Han havde erklæret krig mod mange nationer, dræbt mange civile. Noget, som jeg er totalt imod, hvilket jeg også har sagt til ham personligt. Jeg var imod hans ideologi og hans idé om krig mod den hele verden," fortsætter Noman Benotman, der også beskriver bin Laden som en person, der løb tør for argumenter.

"Men han troede på, hvad han gjorde, selvom der ikke var en logik bag. Du kan bare se, hvor meget al-Qaeda har skadet Afghanistan. De mange døde og hvordan landets fremtid er ødelagt. De er ansvarlige for meget," fastslår Noman Benotman.

Han har selv lagt den radikale islamisme bag sig og er i dag seniorrådgiver for tænketanken Quilliam Foundation i London, som bekæmper netop islamisk radikalisme.

Herfra ser han også med fascination på det arabiske forår – ikke mindst i lyset af, at han selv i mange år var en del af en væbnet kamp mod Moammar Gaddafi. I bedste fald var 1000 personer engageret i den kamp.

"Men der var ikke stor støtte blandt befolkningen. Almindelige libyere troede ikke på den væbnede kamp. Jeg nåede selv den konklusion, at det er svært at mobilisere folket," erkender Noman Benotman i dag.

Men nu har folket mobiliseret sig selv.

"Det arabiske forår er fri for ideologi. Ingen kan sige, det er et ideologisk oprør. Ingen kan sige, at de står bag. Det vil være en løgn. Det er folket selv, der vil have frihed. Og på grund af de sociale medier og tv-kanaler som Al Jazeera begyndte folket at tro på, at de kunne blive hørt. Og de hørte deres egne stemmer på det globale plan," forklarer Noman Benotman.

Men han vurderer, at der er også fremover vil være en kamp for at tage kontrollen.

"Det er helt normalt og forventet, at forskellige grupper forsøger at kapre revolutionen. Såvel radikale muslimer som forskellige individer har forsøgt at sige, at de er den primære indflydelse. Når regimet ikke er længere, så vil alle etablerede grupper forsøge at få indflydelse og bygge noget op. Vi ser det i Tunesien, Libyen og Egypten."

Men situationen er i dag meget anderledes.

"Folket vil ikke længere acceptere, at nogen kaprer deres drøm. Nu har de lært, hvordan de har en stemme. Ingen kan længere kontrollere folket. Det er vores forsikringspolice nu," fastslår Noman Benotman.

Han peger på, at folk allerede har været på gaden igen i Egypten for at protestere mod den nye regering. I Bengazi i Libyen gik tusinder også på gaden i protest mod en organisation, som var begyndt at handle uden om det midlertidige frihedsråd.

"Folk vil protestere omgående. Så enhver må nu lytte til folket. Det er så forskelligt fra den kamp, jeg kæmpede. Det er en fredelig kamp – bortset fra, at oberst Gaddafi har gjort det til en væbnet kamp. Men løsningen er et civilsamfund med et flerpartisystem," fastslår Noman Benotman, som vil adskille religion og stat.

"Islam er en religion. Du følger koncepterne og de fundamentale idéer i islam. Og du behøver ikke grupper eller organisationer, fordi islam er grundlagt af profeten Muhammed, fred være med ham. Islam har ikke brug for et ideologisk og politisk islam," fastslår den tidligere jihad-kriger.

Men han understreger, at det vil være alt for tidligt og naivt at tro, at det vil være afslutningen på den radikale islamisme.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​