Krig og atomkraft prægede den tyske kirkedag

Thomas de Maiziére forsvarede blandt andet de tyske troppers tilstedeværelse i Afghanistan med, at de skal hindre udbredelsen af terror.

"Man må ikke give efter for vold," sagde han.

Nikolaus Schneider fordømte derimod med skarpe ord den tyske regerings planer om at omdanne hæren til en mobil kampstyrke, som skal kunne indsættes i konflikter overalt på jorden.

I kølvandet på atomkatastrofen i Japan vedtog kirkedagen en resolution om, at Tyskland i 2017 bør have nedlagt alle atomkraftværker, hvilket er fem år tidligere, end den tyske regering har planlagt.

Et internationalt højdepunkt var mødet mellem den tyske kansler Angela Merkel og Ghanas tidligere præsident, John Kufuor, der begge ønsker gennemgribende forandringer i FN.

Angela Merkel benyttede lejligheden til at agitere for en ny, mere værdibetonet opfattelse af begrebet "vækst".

"Vækst skal ikke udelukkende måles efter bruttonationalproduktet, men også vurderes ud fra miljøhensyn og brugen af ressourcer," sagde Angela Merkel.

Kirkedagens arrangør, Tysklands Evangeliske Kirke, kan glæde sig over, at stævnet har været en succes. Næsten 120.000 mennesker deltog, hvilket ellers ikke har været tilfældet siden den Evangeliske Kirkedag i Hamburg i 1995.

Særligt i det tidligere DDR, hvor kun 25 procent af befolkningen er medlemmer af en kirke, er der stigende interesse for kirkedagen. I år kom hver tredje deltager fra en af de østtyske delstater.

"Dermed er kirkedagen i Dresden blevet den første virkelig fælles kirkedag for tyskerne siden 1961, hvor muren blev bygget, som skilte kirkedagsbevægelsen i øst og vest. Jeg er glad og stolt over, at Tysklands Evangeliske Kirkedag nu er ankommet i Østtyskland," siger kirkedagens præsident, Katrin Göring-Eckardt, der også er leder af den evangeliske kirkes synode og tillige politiker for partiet De Grønne.