I sidste uge påbegyndte man nedrivningen af huset, der husede familien i Brønderslev-sagen. --
- Bo Amstrup/Scanpix.
Kirstine Dalsgaard Larsen |
6. juni 2011
Med en ny, forkromet reform har folketingspolitikerne forsøgt at stramme op på ufuldstændige sagsbehandlinger i vanrøgtssager som den aktuelle fra Brønderslev. Men jura og præciseringer er slet ikke nok, mener flere
I dag ventes afgørelsen af skyldsspørgsmålet i den meget omtalte Brønderslev-sag, hvor et forældrepar er tiltalt for vanrøgt, vold og sexmisbrug af så voldsom karakter, at sagen er blevet kaldt den værste kendte misbrugssag i nyere tid.
Men den berygtede families historie står langt fra alene. De seneste par år er lignende vanrøgts- og misbrugssager dukket op i blandt andet Mou, Aarhus, Sønderborg, Tønder og Tinglev og har for alvor sat spørgsmålet om indsatsen for udsatte børn og unge på dagsordenen.
LÆS OGSÅ: Problemfamilier kan fortsat gemme sigI en lang række avisartikler, tv- og radio-indslag har politikere og eksperter kritiseret kommunernes behandling af denne type sager for ikke at være grundig, hurtig og effektiv nok, og debatten har affødt indtil flere initiativer fra Socialministeriets side.
Det er bare ikke nok, mener blandt andre cand.scient.soc., ph.d. og lektor ved Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Karin Kildedal.
Den store satsning fra politisk hold er den såkaldte "Barnets reform", der blev vedtaget under sidste års finanslovsforhandlinger og trådte i kraft den 1. januar i år.
Reformen præciserer blandt andet, hvordan den eksisterende lovgivning på området skal tolkes og giver større mulighed for tidligt samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud i det såkaldte SSD-samarbejde. Desuden giver reformen i højere grad barnet rettigheder til at fravælge at se sine forældre og klage over beslutninger, og den lægger op til flere anbringelser hos slægtninge eller kommunale plejefamilier.
Men det har aldrig været de lovgivningsmæssige rammer, den har været gal med, mener Karin Kildedal.
"Barnets reform er glimrende, men det var den tidligere lovgivning også. De her problemer ordnes ikke med jura," siger hun og påpeger, at der efter hendes mening er alt for få kommunale sagsbehandlere, der er klædt ordentligt på til at opdage, udrede og afhjælpe denne slags problemer i børnefamilierne.
Og selvom Socialministeriet har afsat penge til frivillige efteruddannelseskurser af sagsbehandlere, lærere, pædagoger med flere, så er heller ikke det nok. Og i øvrigt er der tale om kurser, der med mellemrum har været udbudt siden 2004.
"Der er inden for det senere års tid sat en masse initiativer i gang, men så længe det for kommunerne er frivilligt, om de vil efteruddanne og opkvalificere deres ansatte, så bliver problemerne ikke løst. Man bliver nødt til at pille ved det kommunale selvstyre og kræve mere af kommunerne," siger hun.
Og noget kunne tyde på, at Karin Kildedal har ret i sin kritik. I hvert fald viste en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i slutningen af 2009, at lovkravene ikke blev overholdt i 83 procent af sagerne om anbragte børn og unge behandlet af kommunerne, mens en opfølgende undersøgelse i oktober 2010 viste, at både ledere og sagsbehandlere på området mener, at "arbejdsvilkårene ikke overlader den fornødne tid til at behandle alle sager i overensstemmelse med reglerne".
Samtidig vurderer sagsbehandlerne selv, at de mangler de fornødne socialfaglige kompetencer til at kunne udfylde de såkaldte handleplaner i et barns sag tilfredsstillende og meningsfuldt, mens lederne tilsvarende ikke er opmærksomme på udfordringen.
Om Barnets reform får en positiv effekt er endnu svært at sige, selvom den har positive takter, mener formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen. Hun oplever, at langt de fleste pædagoger, lærere og andre, der er en del af sagsbehandlingen, her knap et halvt år efter at reformen trådte i kraft, slet ikke har hørt om eller er blevet undervist i konsekvenserne af den.
Og om man overhovedet kommer til at vide, hvordan reformen kommer til at hjælpe, er egentlig også tvivlsomt, da man generelt kun i meget lille omfang undersøger og dokumenterer effekterne af de kommunale indsatser.
"Man kan i dag kun dokumentere en effekt for et par millioner af de 14,5 milliarder kroner, der bruges på området. Og generelt kan man spørge sig selv, om kompetencerne er i orden i kommunerne, for en sag som den fra Brønderslev kan meget let falde mellem to stole," siger hun og kalder på en yderligere specialisering og statslig økonomisk støtte til at tage sig af de meget tunge sager.
Og netop økonomien er også en bekymring for formanden for Børns Vilkår Peter Albæk, der dog kalder Barnets reform et skridt i den rigtige retning.
Han nævner, at der generelt er kommet mere fokus på området, hvilket har resulteret i, at antallet af underretninger til kommunerne om forskellige former for svigt ifølge en undersøgelse fra Politiken Research de senete tre år er steget med 24 procent, mens antallet af underretninger til Ankestyrelsen siden 2006 er tidoblet. Samtidig er antallet af tvangsfjernede børn steget fra 1435 i 2007 til 1713 i 2009 – dog er det samlede antal børn anbragt uden for hjemmet, inklusive de frivillige anbringelser, faldet i samme periode.
Peter Albæk mener, at der med Barnets reform også skulle være fulgt en økonomisk reform ud over den ene milliard, der over fire år primært vil gå til blandt andet oplysning til og vidensdeling mellem kommunerne, men ikke den egentlige sagsbehandling og udgifter i forbindelse med eksempelvis anbringelser:
"På kort sigt har vi brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning til kommunerne, så man kan omlægge sagsbehandlingen, efteruddanne og sætte rigtigt ind. Men det er altså penge, vi som samfund vil få tilbage – dels fordi en tidligere indsats vil mindske det enkelte barns tid i systemet, som vi ser det i Sverige og Norge, dels fordi indsatsen skal ses som en investering i de børn, der skal bære fremtidens Danmark. Og ser man specifikt på en sag som den fra Brønderslev, så tager Barnets reform ikke fat om roden til problemerne."
dalsgaard@k.dkLeder side 8
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad