Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tusindvis af gamle skal flytte til nyt plejehjem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tusindvis af gamle skal flytte til nyt plejehjem

En ny opgørelse fra Ældre Sagen baseret på Danmarks Statistik viser, at 12.000 af de godt 70.000 plejeboliger i Danmark er så utidssvarende, at beboerne skal flyttes til et moderne plejecenter.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

ældre | plejehjem | tusindvis | nyt | pårørende | gamle | plads | nedlægge | Flytning | usikkerhed
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Mindst 12.000 pladser på gamle plejehjem skal nedlægges de kommende år. Det betyder flytninger og usikkerhed for mange ældre og deres pårørende

Sidste år måtte 25 beboere flytte fra de to gamle plejehjem i Haderup og Ørnhøj til Herning Kommunes øvrige plejehjem en halv snes kilometer fra de små bysamfund. Flytningen udløste protester fra pårørende, der frygtede for de gamles trivsel og helbred.

Ikke blot i Herning Kommune, men overalt i landet lukkes i disse år utidssvarende plejehjem, og samtidig nedlægger kommunerne små institutioner for at opnå stordriftsfordele.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af plejeboliger skal lukke

En ny opgørelse fra Ældre Sagen baseret på Danmarks Statistik viser, at 12.000 af de godt 70.000 plejeboliger i Danmark er så utidssvarende, at beboerne skal flyttes til et moderne plejecenter. Værst ser det ud i København, på Frederiksberg og i Aalborg, hvor mellem 15 og 20 procent af plejeboligerne er for dårligt indrettede. Men også en række jyske kommuner som Aabenraa, Struer og Herning må sløjfe gamle plejehjem.

Annonce
Flytningen rammer især hårdt i mindre landområder, hvor ældre kan opleve at blive flyttet mange kilometer fra deres netværk. Sådan lyder meldingen fra Ældre Sagen.

”At blive flyttet for eksempel 40 kilometer er enormt meget, når man er et gammelt, svækket menneske,” siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler.

Hun understreger, at det er en stor opgave for kommunerne at sikre, at flytningerne foregår på en god måde.

”I mange tilfælde er flytningen en nødvendighed, men det skal foregå, så de ældre inddrages. Vi har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at det vigtigste for de ældre er, at de bor, så de kan få besøg,” siger Margrethe Kähler.

Hun fortæller, at Ældre Sagen indimellem bliver ringet op af pårørende, som frygter, at de ældre vil dø af flytningen.

”Men undersøgelser fra København og Sverige viser, at det er en myte. Det hele handler om måden, det bliver gjort på. Det er for eksempel vigtigt, at de store plejehjemsenheder gøres hjemlige og inddeles i små enheder,” siger Margrethe Kähler.

Fra plejehjemsledernes organisation, Lederforum, er meldingen, at centraliseringen af plejesektoren er uundgåelig.

”Vi er nødt til at have forståelse for, at økonomien strammer til. Det er en dårlig løsning, hvis vi skal yde en dårligere service, fordi vi har en masse små institutioner. Men flytningen skal håndteres, så de ældre får tid til at indstille sig på de nye forhold,” siger formanden for Lederforum, Ole Mørk Nielsen.

Formanden for Social- og sundhedsudvalget i Herning Kommune, Anne Marie Søe Nørgaard (V), har foreløbig stået i spidsen for beslutningen om fire plejehjemslukninger, og hun forstår godt borgernes frustration.

”Det er en smertelig proces, når et lokalsamfund skal af med sit plejehjem. Men det kan også give de ældre bedre forhold,” siger Anne Marie Søe Nørgaard.

Leif Hornshøj, der er formand for hovedbestyrelsen i partiet Fælleslisten, som vil decentralisere Danmark, er ikke enig.

”Vi synes, at centraliseringen af plejehjem har store konsekvenser. Når Herning Kommune nedlægger plejehjem i Haderup og Ørnhøj, så får beboerne meget sjældnere besøg, for også busruterne i de små landområder nedlægges i disse år,” siger Leif Hornshøj.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kræv en statistik, der viser tidspunkt for seneste flytning før dødsfald

Lis, publiceret d.07/06 16:23 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tusindvis af gamle skal flytte til nyt plejehjem
Ældresagen må være magtfuld nok til at kræve en statistik over seneste flytning før dødsfald. Den burde være enkel at udskrive, og den vil med stor sandsynlighed vise, at flytninger af gamle mennesker er en stor risikofaktor.

Der må vises menneskelige hensyn, og lade de menneskelige hensyn være mere tungtvejende end udgifterne ved at lukke gradvist ned på de umoderne plejehjem.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​