Mange hviderussere har i den seneste tid haft travlt med at veksle deres rubler til udenlandsk valuta i et forsøg på at sikre deres sparepenge. Den hviderussiske rubel er devalueret med 56 procent.
- Scanpix
7. juni 2011
Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har ført landet ud i en dyb økonomisk krise
Hviderusland, der ofte bliver kaldt ”Europas sidste diktatur”, befinder sig i øjeblikket i en voldsom økonomisk krise. Befolkningens sparepenge er væk, mindst 600.000 har mistet deres arbejde, og fødevarepriserne har nået ekstreme højder. Den hviderussiske rubel er devalueret med 56 procent, og det har udløst en ukontrollerbar inflation samt mangel på importerede varer.
LÆS OGSÅ: Retssag mod hviderussisk opposition i gangKilden til krisens start skal først og fremmest findes i en mands handlinger; landets præsident Aleksandr Lukasjenko. Både hans overdrevne brug af penge i forbindelse med præsidentvalget sidste år, hvor han blandt andet lovede en lønstigning på 40 procent til offentligt ansatte, og et enormt handelsunderskud oparbejdet gennem flere år, har slået økonomien ud af kurs.
Og hjælpende hænder er der ikke mange af. For Lukasjenkos forhold til både Rusland, som ellers har været landets allierede, og de øvrige europæiske lande er yderst anstrengt. I EU ser man ikke med milde øjne på hans formodede brud på menneskerettighederne. Og Ruslands politiske top er træt af Lukasjenko – blandt andet har han haft en række offentlige skænderier om en russisk domineret toldunion med Ruslands premierminister, Vladimir Putin.
Hanne Severinsen, der har været parlamentariker i Europarådet og blandt andet udsendt som observatør i nabolandet Ukraine, ser på udviklingen med bekymring og fortæller, at den katastrofekurs, den hviderussiske økonomi er på, mest af alt skal findes i den isolation, landet er endt i.
”Lukasjenko har prøvet at spille på både Rusland og EU. I forbindelse med valget sidste år prøvede han at vinde Vestens gunst ved at tillade en valgkamp, men da det gik galt for ham, valgte han at arrestere oppositionsfolkene, og mange af dem er nu i livsfare. Derved gik han tilbage til sin gamle repressive rolle og blev tilmed endnu værre. Således lykkedes hans strategi med Vesten ikke, og nu er russerne også trætte af ham,” siger hun.
Stabilitet i økonomien, både hvad angår rubelværdier og lønninger, har ellers været Aleksandr Lukasjenkos vej til at blive på præsidentposten, som han tiltrådte i 1994. Men selvom denne stabilitet nu er forsvundet, er stolen ikke ved at vælte under ham foreløbig.
”Hans greb om det hviderussiske samfund er totalt, og oppositionen er smidt i fængsel, så det bliver ikke nemt. Men heldigvis kan vi jo se på historien, at ting ændrer sig, så han holder nok ikke til evig tid,” siger Hanne Severinsen og fortsætter:
”Det bliver ikke morsomt at være hviderusser det næste lange stykke tid, og derfor er det vigtigt, at Vesten finder ud af, om de kan gøre noget for at skubbe til læsset.”
Rusland lovede i lørdags Luka-sjenko et lån på 1,9 milliarder kroner, men økonomer vurderer, at landet har brug for omkring ni milliarder kroner for at komme ud af krisen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad