Det kan ikke passe, at det skal være det rene lotteri at være asylsøger inden for EU. Med det budskab lancerede EU-kommissær Cecilia Malmström tidligere på ugen et forsøg på at finde enighed om nye fælles EU-regler for behandling af asylsøgere i EU.
Det samme individ med den samme historie kan have 75 procents chance for at få asyl i ét EU-land og under én procents chance i et andet land. Det er helt uacceptabelt, siger den svenske kommissær.
LÆS OGSÅ: EU vil belønne Nordafrika for demokrati
Et forsøg på at få rettet op på tilfældighederne i det fælles asylsystem har været strandet i flere år i tovtrækkeri mellem EU-landene, der har meget svært ved at blive enige om noget som helst på det følsomme spørgsmål om, hvem de giver ophold på deres territorium.
Men de kan godt blive enige om, at de oprindelige udspil fra Kommissionen var for tunge og for dyre for landene at administrere. Derfor har kommissæren genfremsat en lettere version af reglerne på to områder.
Det ene forslag skal sikre ens behandling af asylansøgninger over hele EU og blandt andet bringe sagsbehandlingstiden ned til maksimalt seks måneder. Det andet forslag skal garantere ordentlige forhold for dem, der afventer udfaldet af deres sag. Blandt andet ved at lave standarder for, hvordan asylsøgere må tilbageholdes, deres ret til bolig, lægeadgang og muligheder for at modtage skolegang eller tjene til livets ophold.
Men fra Europa-Parlamentet frygter flere politikere, at den fleksibilitet og klarhed, som EU-Kommissionen hævder er lagt ind i de nye udkast, vil lede til en udvanding af hele systemet.
Under dække af at være mere fleksible og klare løber Kommissionen den risiko, at man vil se medlemslandene uforstyrret fortsætte deres tvivlsomme og differentierede behandling af disse personer, siger Helene Flautré, der sidder i borgerrettighedsudvalget for parlamentets grønne gruppe.
Hele spørgsmålet står særligt højt på den europæiske dagsorden i lyset af omvæltningerne i Nordafrika, der har skabt frygt for et øget flygtningepres på EU-grænserne. EUs stats- og regeringschefer har sat 2012 som deadline for en vedtagelse af hele asylpakken. Og behandlingen af både grænsekontrol og asylsøgere bliver hovedemnet, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) møder sine EU-chefkolleger til et topmøde i Bruxelles senere på måneden.
Danmark står som udgangspunkt uden for de fælles asylregler på grund af EU-forbeholdene. Men vi deltager blandt andet i den såkaldte Dublin-forordning, der bestemmer, at asylansøgninger skal behandles i det EU-land, hvor en flygtning først har sat fod.