Akademisk skulderklap til sharia

Et andet mærkværdigt ord er ”re-traditionalisering” af forholdet mellem religion og ret, hvormed der sigtes til blandt andet ”romerretten og den kanoniske ret, som var kombineret med forskellige regionale retssystemer”. Denne middelalderlige arv foreslås nu genoplivet som inspirationskilde til at gentænke ”et nyt forhold mellem religion og ret”.

Man spærrer unægtelig øjnene op: kanonisk ret i det 21. århundrede? Under retslig europæisk overkontrol og menneskerettighedskonventionens kanoniske paraply tænkes religiøse særrettigheder (sharia) at kunne listes ind i de nordiske ”regionale retssystemer” med forlokkende toner om, at det er en ægte hjemmegroet europæisk tradition.

Nu kan sharia som helliglov for personlig tro og etik (ibadat) sagtens eksistere side om side med et demokrati. Så hvad er problemet? At samfundsdelen af sharialovgivningen (mu’amalat), vil opløse det demokratiske fællesskab, som alene bygger på menneskefornuft, lighed for loven og folkelig kontrol.

AT POLITISK SHARIA kan fortolkes af mennesker ind i en nutidig kontekst, som visse muslimer mener gør den forenelig med demokrati, ændrer ikke på, at den grundliggende retskilde er Allahs åbenbaring.

Bibelen kan også fortolkes af mennesker ind i nutiden, uden at den kan bruges som lovbog.

Når Lisbet Christoffersen er ”sikker på”, at der vil komme en ”nyorientering” i pluralistisk retning med ”en retsordning, som kan bruges til at løse konkrete problemer”, og Kjell Modéer sekunderer med, at ”nye perspektiver” skal hentes ind fra ”tværfaglig retstænkning”, så er det igen et floromvundet udtryk for, at sharia som parallelt retssystem ønskes indføjet i skandinavisk retspleje i det 21. århundrede.

Man spekulerer på om ”taqiyya” (tilsløring af sandheden, når blot det gavner islam) er blevet en ny trend inden for akademisk retstænkning? Denne nye ”tværfaglige” retstilstand vil betyde mange konflikter, forudser de to professorer.

Dér sagde de et sandt ord. Har de stuelærde i al deres multikulturelle idealisme mon tænkt på, at borgerkrig også kunne være et realistisk scenarie i det 21. århundrede?

Kirsten Sarauw,
cand.theol. og psykoterapeut,
Fredericiagade 82 A, 4. tv,
København K