Når der spares på værdigheden

Ældrechef Jan Bendix Madsen i Thisted Kommune svarer mig skriftligt på mine spørgsmål blandt andet, at ”stort set al den service, vi giver, er politisk besluttet, men min fornemmelse er da, at man bredt i byrådet godt kunne tænke sig at skaffe finansiering til, at rengøring kunne ydes mere end hver 3. uge for de borgere, der får hjælp fra hjemmeplejen”.

Sådan kan jeg blive ved med de eksempler, som alene jeg har kendskab til.

I Danmark er de vestjyske og nordjyske kommuner økonomisk blandt de hårdest ramte. Arbejdspladser nedlægges, dagligvarebutikker og skoler lukkes, de unge flytter, og den kollektive trafik reduceres. Hvad så med den ofte oversete ældre generation, som ikke har tradition for at markere sig i debatten?

Spørgsmålet er, om tiden ikke er kommet til, at der spares andre steder. Tillad mig nogle personlige betragtninger i dette perspektiv: Spar på flere motorveje, udsæt forbindelsen over Østersøen og udgifterne til universiteterne med alt for mange akademiske kandidater, der ikke er job til foreløbig. Desværre.

Spar på udgifterne til bomber over Libyen, der foreløbig har kostet 100 millioner kroner ud over de 6,5 millioner i driftsudgifter pr. måned i Libyen, hvilket kan afløses af en humanitær indsats, som Danmark har stor erfaring med.

Danmark har penge, men det er ofte fordelingen, der savner fokus på de ældre. Kan vi være det bekendt? Det handler om værdighed for en sårbar gruppe. Det er også i den forbindelse tankevækkende, at Folketingets 179 medlemmer ved det seneste valg kun blev repræsenteret af 67 kvinder, som – det kan vi vel være enige om – handler langt mere omsorgsfuldt end mænd. 122 af samtlige medlemmer er under 60 år, og 103 af de 179 medlemmer er under 50.

Med venlig hilsen
Claus Jacobsen