Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forskerlægeetikkunstsportspolitikeren til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskerlægeetikkunstsportspolitikeren

I søndags indtrådte Niels Høiby i Folketinget for Liberal Alliance som afløser for Malou Aamund. Det bliver en kort Christiansborg-karriere, for når valget bliver udskrevet, udtræder han igen.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

folketinget | forsker | læge | professor | søge | medlem | sted | genvalg | årsagen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ændrede pensionsregler er årsagen til, at professor Niels Høiby fortsætter som læge og forsker i stedet for at søge genvalg til Folketinget, som han netop er blevet medlem af

Det bliver en af danmarkshistoriens korteste folketingskarrierer. Professor Niels Høiby indtrådte i søndags formelt i tinget for Liberal Alliance som afløser for Malou Aamund (V), men straks statsministeren udskriver valg, træder han ud igen.

Den 69-årige forsker og sundhedsdebattør genopstiller nemlig ikke, for han vil meget hellere fortsætte som forsker.

LÆS OGSÅ: Dengang S ville lette skatten

Niels Høiby har gennem mange år kritiseret forholdene i det danske sundhedsvæsen, blandt andet i en bog, hvor han gik skarpt imod ”djøfiseringen” (juristers og økonomers magtovertagelse af sektoren).

Annonce
Da Ny Alliance blev stiftet for fire år siden, bad Anders Samuelsen ham om at skrive et sundhedspolitisk oplæg og om at stille op som folketingskandidat, og det kunne han ikke sige nej til, når han som ekspert selv havde været ude med riven – og desuden altid har betragtet sig selv som socialliberal.

Så var der lige det med pensionsreglerne for offentligt ansatte. I 2007 var den højeste tilladte pensionsalder 70 år, og Niels Høiby havde ikke lyst til at sætte sig passivt ned i en stol som pensionist, når han inden for få år ville fylde 70 år. Så en folketingskarriere lød dengang som et godt alternativ.

Siden fjernede regeringen pensionstvangen for 70-årige. Netop derfor har han nu alligevel mulighed for at fortsætte på Rigshospitalet som professor i mikrobiologi og overlæge.

Her er han blevet en af verdens førende eksperter i kampen mod den farlige lungesygdom cystisk fibrose. Med sin arbejdsgivers accept kan han arbejde videre, til han fylder 74 år, hvor hans helbred og evner igen skal vurderes.

Hvad han så kan nå at få gennemført i sin korte tid som folketingspolitiker er dog usikkert, men som det første har han krævet at få en grundig undersøgelse af den såkaldte Milena Penkowa-sag ved Københavns Universitet. Et godt eksempel på, at han aldrig har været bange for de kontroversielle sager.

Da han i 1999 skrev debatbogen ”Det danske sundhedsvæsens storhed og fald”, vakte angrebet på økonomer og jurister mildt sagt ikke udelt begejstring. DR’s tidligere generalsekretær og tidligere direktør for Rigshospitalet Christian Nissen har for nylig i Politiken beskyldt Niels Høiby for at have gravet dybe kløfter mellem faggrupper i det offentlige – kløfter, som kun er blevet dybere med tiden.

Det med at sige sin mening ligeud er nu ikke nyt for ham. Allerede i gymnasiet var han med i en studiegruppe om Søren Kierke-gaard på Østerbro i København, og det var med Høibys egne ord ”ekstremt spændende.” Lederen af gruppen var den kendte tidehvervsteolog K. Olesen Larsen, og Niels Høiby betegner sig også i dag som et kristent menneske, ”selvom jeg ikke går i kirke særlig tit.”

Til gengæld har han været inde over mange etiske dilemmaer i forhold til abort og den livstruende sygdom, som cystisk fibrose er.

Derudover er han optaget af kunst og kultur – en interesse, han deler med sin kone, Birgit, som er tidligere kunsthistoriker. Det ligger til familien, da begge hans forældre gik op i kunst, og hans egne tre voksne børn også er musikinteresserede.

Endelig bliver der stadig tid til at dyrke motion, og det har måske været med til at sikre hans eget helbred. Hans far var i øvrigt fondsbørsvekselerer og blev ved til sit 76. år.

hoffmann@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​