Ming Ou Lüskriver fra Kina |
7. juni 2011
Hele verdens fabrik er Kina blevet kaldt, fordi varer strømmer ud fra Riget i Midten i et omfang, som få andre lande kan matche. En af industrigiganterne i landet er Foxconn, en af verdens største elektronikproducenter. Fabrikken er snart klar til at ansætte yderligere 500.000 medarbejdere. Arbejdsforholdene møder imidlertid kritik
Mellem fem floder og en bjergkæde ligger en af Kinas ældste byer, Chengdu. Byen har mere end 2400 år på bagen og var den første by i verden til at bruge papirpenge. Med sit frodige klima var byen et naturligt samlingspunkt og handelsmekka for de mange forskellige folkeslag i det sydvestlige Kina.
LÆS OGSÅ: Tusinder mindedes massakre i BeijingMen den frie handel led et alvorligt knæk efter kommunisternes sejr i Den Kinesiske Borgerkrig i 1949. Selvom Chengdu forblev Sichuan-provinsens hovedby, var der ikke længere fokus på udviklingen af det sydvestlige Kina fra centralregeringens side. Det var først, da de kinesiske østkystprovinser blev for dyre at investere i, at den kinesiske centralregering opfordrede udenlandske virksomheder til at tage et kig på det vestlige Kina og Chengdu.
I dag strømmer pengene igen til Chengdu, og byen tiltrækker både kinesiske og udenlandske investorer. Den amerikanske producent af computerchips Intel byggede i 2005 et fabriks- og udviklingsanlæg i Chengdu. I dag kommer mere end halvdelen af Intels computerchips fra fabrikken i Chengdu, hvor der er over 3000 medarbejdere.
3000 er også antallet af mennesker, som den taiwanske hardwareproducent Foxconn interviewer og forsøger at hyre hver eneste dag i Chengdu. Det lyder umiddelbart overvældende, men når fabriksanlægget ifølge flere rekrutteringsfirmaer skal have en halv million ansatte i Chengdu, er 3000 potentielt nye medarbejdere om dagen ikke meget.
Fabriksanlægget mangler heller ikke ansøgere. Dagligt kommer der nye medarbejdere til orienteringsmøder i Chengdu.
I de omkringliggende gader ved siden af Foxconns fabriksanlæg er det let at støde på nogle af disse møder.
”Om lidt kommer der busser, som kører jer over til jeres sovehaller. Husk at få noget søvn, da I skal op klokken syv i morgen,” siger en rekrutteringsmedarbejder til omkring 100 nye ar-bejdere foran et lokalt supermarked.
Aldersmæssigt er de nye medarbejdere typisk mellem 16 og 25 år. For mange af dem er det deres første arbejde, og nogle af dem kommer fra fjerne egne af Kina.
”Jeg arbejdede oprindeligt i en elektronikfabrik i Shanghai, men leveomkostningerne i byen var for høje. Da jeg opdagede, at Foxconn havde åbnet en fabrik i Sichuan, valgte jeg at tage herover, da mine forældre bor i provinsen,” fortæller en fabrikspige, der lige er blevet ansat hos Foxconn.
En tibetansk dreng på 17 år fortæller, at han kommer fra den tibetanske re-gion Aba i Sichuan-provinsen. Han er kommet til Foxconn, da han har bedre muligheder for at tjene penge på fabrikken end ved at drive køer på det tibetanske højland.
Produktionen på Foxconns fabriksanlæg begyndte i oktober 2010, men der er stadig mange fabriksbygninger, som endnu ikke er bygget. Grunden til denne voldsomme ekspansion kan sammenfattes i ét ord – konsumsamfundet. Selskabets betydning for udviklingen af det globale konsumsamfund kan ikke underdrives. Foxconn leverer i dag elektronisk indmad og skærme til alle større mobiltelefonproducenter, herunder Apple. Koncernen bag Foxconn, Hon Hai Precision Industry, havde i 2010 en omsætning på 324 milliarder kroner og et overskud på 12,6 milliarder kroner.
Væksten har dog en grim bagside.
En arbejdsdag på 14 timer seks dage om ugen er ifølge den Hongkong-baserede interesseorganisation Students and Scholars Against Corporate Misbehavior, Sacom, ikke unormalt for ansatte på Foxconn. Samtidig er arbejdssikkerheden ifølge Sacom katastrofal hos Foxconn. Arbejderne får ikke tilstrækkeligt med træning til at bruge farlige kemikalier, og støv fra produktionen forbliver i fabrikken, da udluftningen ikke er tilstrækkelig.
Den dårlige arbejdssikkerhed har også kostet menneskeliv. En større eksplosion den 20. maj på Foxconns fabriksanlæg i Chengdu dræbte tre arbejdere. Ifølge de lokale myndigheder skyldtes eksplosionen metalstøv. Støvet blev antændt, da der næsten ingen udluftning er på fabrikken.
Foxconn har ellers ikke brug for yderligere dårlig omtale. I 2010 kastede verdens medier sig over virksomhedens fabriksanlæg i den sydkinesiske by Shenzhen, hvor Foxconn-medarbejdere i usædvanligt stort tal kastede sig i døden fra høje etagebygninger.
Angiveligt var nogle af grundene til selvmordene stress på arbejdspladsen, underbetaling samt slavelignende arbejdsforhold.
Selvom Foxconn på det tidspunkt var en anonym underleverandør til de store multinationale virksomheder, var sagen opsigtsvækkende, da Apple brugte Foxconn til at levere iPhones og iPads.
Lige pludselig kunne de globale forbrugere se konsekvenserne af deres forbrug. Unge kinesiske fabriksarbejdere sled sig selv halvt ihjel for at kunne følge med de omskiftelige produktionsmål. Apple vil have konstant innovation, så topdirektøren, Steve Jobs, kunne overraske forbrugere med nye produkter hver sjette måned.
Apple udgav tidligere på året en rapport over, hvordan de har forbedret arbejdsforholdene hos deres underleverandører, herunder Foxconn, men virkeligheden på fabriksgulvet i Chengdu er ifølge Sacom ikke blevet meget anderledes.
”Arbejderne må ikke tale sammen og føler, at de blot er maskiner. Samtidig sker der overtrædelser af arbejdsrettigheder, herunder forkert efterregning af løn, tvunget overarbejde, sygdomme som følge af arbejdet, ingen arbejdskontrakt samt brug af arbejdskraft fra folk, der stadigvæk går i skole,” står der i en rapport fra maj udgivet af Sacom.
Dette stemmer overens med det, som nogle fabriksarbejdere har fortalt til Kristeligt Dagblad i Chengdu.
”Maden er elendig her. Frokosten består af saltet vand, som de kalder suppe,” siger Li Jun, der lige er startet på Foxconns fabrik. Li Jun fortæller samtidig, at fabriksarbejderne er nødt til at stå op hele tiden for at udføre deres arbejde. Hvis de vil på toilettet, er de nødt til at spørge om lov først. Hvis de ikke spørger, bliver de trukket i lønnen.
Arbejderne får til orienteringsmøderne en liste over handlinger, der med-fører bøder. Hvis man udebliver fra arbejde en dag, udløser det en bøde svarende til to dages løn.
”Det er udelukkende på grund af pengene, jeg er her. Hvis jeg ikke kan lide det, kan jeg bare rejse,” siger en fabriksarbejder, der har været ansat i en uge.
Han fortæller, at han tager en dag ad gangen, og at han allerede nu overvejer at forlade fabrikken.
Der er god grund til, at arbejderne tænker på at kvitte jobbet efter så kort tid. De reelle arbejdsvilkår som fabriksarbejder er ikke nær så glamourøse, som jobbeskrivelserne har været.
Folk fra provinsen bliver lokket med løfter om høj løn og gode arbejdsforhold. Og det er ikke kun Foxconn, der forsøger at skaffe nye medarbejdere til virksomhedens fabrik. Myndighederne i Sichuan-provinsen hjælper godt til.
”De lokale myndigheder fortalte os, at vi burde tage hen til Foxconn for at søge arbejde,” siger Li Jun og fortæller, at myndighederne var meget insisterende i forhold til, at folk skulle arbejde for Foxconn, da der var gode muligheder for personlig udvikling på fabriksanlægget.
De lokale myndigheder giver et kontant beløb til folk, der har søgt job hos Foxconn. Myndighederne kalder beløbet for godtgørelse af transportomkostninger til de forskellige arbejdere, og det spænder fra 800 til 1500 yuan ifølge Li Jun. En typisk månedsløn for en fabriksarbejder i Kina er 2000 yuan.
Hverken Foxconn eller de lokale myndigheder i Chengdu har villet lade sig interviewe i forbindelse med artiklen. Samtidig er der en del fabriksarbejdere, som ikke har ønsket at udtale sig, eller som har ønsket at forblive anonyme på grund af frygt for repressalier fra deres arbejdsgiver.
Ifølge Sacom arbejder de lokale myndigheder tæt sammen med Foxconn i alle henseender.
”Efter eksplosionen på Foxconn-fabrikken, som dræbte tre mennesker, var der politifolk og pressefolk fra Chengdus bystyre, som nægtede journalister adgang til de pårørendes familier,” siger Cheng Yi Yi, projektmedarbejder i Sacom.
Et af de største problemer for arbejderne på fabrikken er dog forskellen mellem den lovede og den reelle løn.
”Til jobmesserne fortalte de os, at lønnen var 1300 yuan, men vi er tvunget til at betale 400 yuan for kost og logi,” fortæller en fabriksarbejder.
Nogle af arbejderne på Foxconn har været ganske fortørnede over forskellen på den reelle løn og den løn, som de mener, de blev stillet i udsigt af myndighederne.
”Der var en pige, som ringede til politiet og anmeldte Foxconn for svindel, men da politiet kom, bad de pigen om at stoppe med at græde over sin løn,” fortæller Li Jun.
Ifølge Sacom står der i jobannoncer fra de lokale myndigheder, at lønnen på Foxconn er på 1600 yuan, og at arbejderne efter evne kan få op til 2000 yuan.
”Foxconn er måske ikke en af de værste virksomheder, når vi taler om arbejdsforhold, men som følge af Foxconns størrelse har det stor betydning for resten af områdets fabrikker,” siger Cheng Yi Yi.
Det er ikke kun Apple, der bruger Foxconn som underleverandør til elektronisk indmad. Nokia, HP og Sony Ericsson bruger alle den taiwanske underleverandør. Nokia har henvist alle spørgsmål til Foxconn, mens HP har henvist til deres Global Citizenship-rapport. Sony Ericssons pr-chef, Gustaf Brusewitz, har valgt at komme med denne udtalelse:
”Sony Ericsson var dybt rystet som følge af de begivenheder (selvmord, red.) på Foxconns fabriksanlæg i 2010. Det er vigtigt at huske på, at arbejderne i det hastigt udviklende Kina gerne vil arbejde på fabrikkerne. Samtidig er det vores ansvar at sikre, at de kan gøre det under trygge forhold, at de bliver behandlet med respekt, og at de bliver betalt for deres arbejde og overarbejde.”
En af grundene til, at de lokale myndigheder hjælper Foxconn, kan være en benhård, intern konkurrence mellem de kinesiske provinser om at tiltrække så mange investorer som muligt. Sichuan-provinsen har vedtaget, at udenlandske virksomheder, der investerer i højteknologiske fabriksanlæg i provinsen, kan opnå fritagelse for at betale selskabsskat.
Provinsen har råd til disse tiltag.
I 2008 led Sichuan-provinsen under et voldsomt jordskælv, der målte 8,0 på Richter-skalaen. Det officielle dødstal var på 69.195 omkomne. Efter jordskælvet valgte den kinesiske centralregering at sætte over 800 milliarder kroner af til genopbygning af regionen.
udland@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad