Frygten for prøven, man ikke kan dumpe i

Men måske er Ramasjang Skolen alligevel ikke bare en parodi på fortiden. I hvert fald er det meget tidstypisk at fokusere på den enkelte elevs evne til at præstere. Og måske kan skoleelever faktisk dumpe til virkelighedens prøve – hvis de tager den så overdrevent højtideligt, at et dårligt resultat slår dem helt ud.

Ifølge Karen Egedal Andreasen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet findes der elever i 9. klasse, som er mere nervøse og stressede, end godt er. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling om emnet og mener, at der er brug for at nedtone betydningen af afgangsprøve og karakterer, hvis man gerne vil fastholde de fagligt svage i uddannelsessystemet.

”Medierne viderebringer mange stereotyper om, at prøver er meget betydningsfulde. Uanset om det er et børneprogram for sjov, som forældrene kan grine med ad, eller en tale af undervisningsministeren, er det med til at cementere nogle forståelser i befolkningen,” siger Karen Egedal Andreasen.

Hun understreger, at det naturligvis er vigtigt, at eleverne lærer noget i skolen, og medgiver, at bevidstheden om en forestående prøve kan motivere dem.

”Men tidsånden og den mundtlige prøveform lægger op til, at det ikke alene handler om at vide noget, men hvordan man lige får det sagt. Ligesom det i skriftlige arbejder får betydning, om man kan lave en rapport, der er flot sat op,” påpeger Karen Egedal Andreasen, som derfor er fortaler for, at der skal være mange forskellige bedømmelsesformer i skolen.

Sagt med et af tidens pædagogiske modeord handler skolen altså ikke kun om at vide, men også om at kunne performe. Og de elever – hvoraf et flertal er drenge – som ikke er gode performere, risikerer let at gå helt i sort og præstere meget mindre, end de egentlig ved og kan.

Langt hovedparten af de danske elever i folkeskolen kan sagtens håndtere at holde deres eksamens-stress på det niveau, hvor man blot leverer en ekstra koncentreret indsats. Men både før og nu har skolen også haft elever, som led af skadelig eksamensangst.

Der findes ikke statistikker over, præcis hvor mange elever det er, eftersom det ikke er et egentligt felt for skolernes pædagogisk-psykologiske rådgivning. Karen Egedal Andreasen har heller ikke dokumentation for, om eksamensangsten som sådan er stigende.

”Men jeg er sikker på, at man handler mere på det, jo mere opmærksomhed der er på prøver og præstationer i tiden”, siger hun som forklaring på, at der netop nu flere tilbud end nogensinde i form af kurser og terapiforløb imod eksamensangst helt ned i 9. klasse.

Samtidig er forskeren i tvivl om, hvorvidt tilbuddene gavner mere end de skader:

”Mange af de fagligt svage elever, jeg har interviewet, udtrykker en magtesløshed. De ved ikke, hvordan de skal bære sig ad med at komme til at klare sig bedre, og giver i stedet op. Her kunne man sige, at de ville have godt af at komme på kursus og få nogle værktøjer, de kan bruge i prøvesituationen. Men man skal være meget forsigtig med, hvad man kalder kurset. For alene det at der findes et kursus kan let øge forventningerne og dermed bekymringerne.”

mikkelsen@k.dk