Landets præster bøvler med en suppedas af problemer i arbejdet som daglige ledere af Danmarks sogne. Den problemstilling trådte tydeligt frem på Den Danske Præsteforenings årlige repræsentantmøde i Kolding, som fandt sted i mandags og i går.
- colourbox.com
Jon Bøge Gehlert |
8. juni 2011
Danmarks præster føler sig ikke godt nok klædt på til at agere som daglige ledere og efterlyser hjælp fra Præsteforeningen, der netop har haft årsmøde. Kernen i problemet er kirkens udefinerede ledelsesform
Den administrative byrde stiger og stiger. Der mangler tid til at engagere sig i arbejdet med menighedsrådet. En lederuddannelse er ikke-eksisterende. Autoriteten forsvinder fra embedet.
Landets præster bøvler med en suppedas af problemer i arbejdet som daglige ledere af Danmarks sogne. Den problemstilling trådte tydeligt frem på Den Danske Præsteforenings årlige repræsentantmøde i Kolding, som fandt sted i mandags og i går.
LÆS OGSÅ: Er der behov for en ledelsesform i folkekirken?Her efterlyste de fremmødte præster, at Præsteforeningen skrider til handling med initiativer, som kan afhjælpe de ledelsesproblemer, som præsterne står med i det daglige. Præsterne føler ganske enkelt ikke, at de er klædt på til at udfylde opgaven som ledere. Og Præsteforeningen er opmærksom på problemet, forsikrer formand Per Bucholdt Andreasen.
”Det er vigtigt, at der kommer en uddannelsesmæssig indsats på det her område. Præsternes ledelseskompetencer skal komme fra videreuddannelse, som kan erhverves forskellige steder, og samtidig ser vi gerne, at der kommer målrettede kurser fra universiteterne og de folkekirkelige uddannelser,” siger han og fastslår, at foreningen vil tage problemet op efter sommerferien.
Præsternes frustration over ledelsesrodet overrasker på ingen måde lektor, ph.d. Camilla Sløk, der har forsket i kirkeledelse ved Copenhagen Business School.
”Problemet er, at menighedsrådene bestemmer over kirkens personale, men at det er præsten, som er leder i hverdagen. Det medfører, at dele af personalet modsætter sig præstens beslutninger. Det er en mystisk struktur. Først og fremmest skal noget af kirkepersonalet stoppe med at opføre sig, som om de er på et beskyttet værksted, og dernæst bør præsterne have ledelsesretten. Det vil lette en hel masse ting,” siger hun.
Tilsvarende opråb kommer fra lektor Erling Andersen ved Pastoralseminariet i Aarhus, hvor landets præster færdiguddannes efter teologistudiet på universitetet.
”Præsterne har helt tydeligt brug for ledelsesværktøjer, men grundlæggende mangler vi den overordnede debat om folkekirkens ledelse. Det er slet ikke afklaret, i hvilken udstrækning det er biskop, provst eller præst, der leder.”
Blandt deltagerne på årsmødet var Henrik Stubkjær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. Også han efterlyste tydeligere ledelsesroller.
”Det flimrer rundt, hvem der leder folkekirken. Vi må spørge, hvilken ledelse vi gerne vil have, og så ville folkekirken have godt af en lean-proces, som kan skære ind til benet og skabe tid og rum til bedre beslutninger og større medarbejdertrivsel,” sagde han under en af årsmødets mange debatter.
Årsmødet havde i øvrigt – som de foregående år – præsters arbejdsmiljø og boligforhold på tapetet. Mest opsigtsvækkende var, at Præsteforeningen har fået et positivt svar fra Kirkeministeriet på et udspil til en handlingsplan, som skal forbedre præsternes arbejdsmiljø. Det videre arbejde fortsætter hen imod efteråret.
gehlert@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad