Op og ned på grænsen, tolden og kontrollen

Ordene permanent og grænsekontrol næsten råber på en såkaldt åbningsskrivelse fra EF-Domstolen, mens toldkontrol modsat lyder tilforladeligt. Et springende punkt er også, om kontrollen er ”permanent” i den forstand, at der står toldkontrollører ved grænseovergangene døgnet rundt, året rundt, eller om ordet kun skal forstås sådan, at man når som helst risikerer at møde en betjent ved en grænseovergang. Derudover indebærer aftalen, at alle nummerplader skal videofilmes, og det har eksperter svært ved at se som andet end en egentlig grænsekontrol – selvom man fortsat ikke skal vise pas.

Oppositionens dilemma

Socialdemokraterne og SF vil nødigt have åbne flanker over for regeringen og Dansk Folkeparti i retspolitikken. Alligevel udfordrer de nu åbent især Dansk Folkeparti ved at afvise, at de nye kontrolanlæg ved grænsen skal bygges. Det er netop de anlæg, der har gjort det svært for regeringen at fastholde, at den nye toldkontrol ikke vil være i strid med Schengenreglerne.

At S og SF vover at udfordre regeringsblokken kan tolkes sådan, at de allerede føler sig rimeligt sikre på at vinde valget. Gør de det, bliver det nemlig de to partier, som skal håndtere en eventuel sag om traktatbrud ved EF-Domstolen. Skulle oppositionen vinde regeringsmagten, er sagen stadig vanskelig. Støttepartierne De Radikale og Enhedslisten vil overhovedet ikke vide af mere grænsekontrol, og en ny regering kan derfor blive afhængig af alligevel at skulle finde en EU-holdbar aftale med de nuværende regeringspartier.

Dansk Folkepartis dilemma

Grænseaftalen var Dansk Folkepartis centrale gevinst ved at støtte regeringens tilbagetrækningsreform. Reformen indeholder en række ubehagelige punkter for kernevælgerne, og derfor har partiet haft behov for en anden sejr.

Her er grænsedagsordenen ideel, fordi den både signalerer bremse for indvandring og EU-modstand. EU-Kommissionens og flere europæiske landes kritik er et problem for regeringen, men ikke umiddelbart for Dansk Folkeparti. Den giver blot en platform til at pointere, at EU’s indflydelse er gået for vidt, og at unionen bare kan komme an. Således har partileder Pia Kjærsgaard skrevet i sit ugebrev: ”I Dansk Folkeparti imødeser vi den hysteriske kritik med knusende sindsro.”

Partiet har også allerede meldt ud, at hvis EF-domstolen ender med at dømme aftalen traktatstridig, vil man fastholde den øgede grænsekontrol alligevel. Det eneste dilemma for Dansk Folkeparti opstår, hvis uroen om sagen her og nu svækker regeringen yderligere og bidrager til, at den taber magten.

EU-Kommissionens og Tysklands dilemma

Både EU-Kommissionen og Tyskland har lagt et stort pres på regeringen på grund af den nye toldaftale. I går var den tyske ambassadør i Danmark ude med kritik af skatteminister Peter Christensen (V), fordi han havde nævnt, at Tyskland har mange flere toldbetjente end Danmark. Det fik ambassadør dr. Christoph Jessen til at fremhæve, at de tyske toldere har mange andre opgaver end at kontrollere grænsen.

Når der bliver lagt et pres på Danmark, handler det imidlertid ikke kun om, hvorvidt der skal være et betonanlæg i Kruså med opmarchbaner. Det handler nok så meget om, at hele Schengen-samarbejdet er i krise. Konflikterne i Nordafrika og de efterfølgende flygtningestrømme har fået både Italien og Frankrig til at kræve ændringer i Schengen-reglerne. Med indlemmelsen af lande som Rumænien og Bulgarien i dette samarbejde vil den folkelige modstand i andre EU-lande formentlig vokse yderligere, og det er netop denne øgede skepsis i Europa, regeringen og Dansk Folkeparti har brugt som argument for at indgå deres aftale nu.

skytte@k.dk

hoffmann@k.dk