Medicinfirmaer skal presses

Når medicinbranchen fortæller, at den nu vil opføre sig mere moralsk, gribes man uvilkårligt af vantro. Historisk har det næsten altid vist sig, at hvis medicinalfirmaer har sat priserne ned eller ligefrem har foræret noget væk, har det ikke haft noget at gøre med filantropi. Så har årsagen som regel været, at konkurrencen er blevet hårdere, et patent er udløbet, virksomhederne har haft brug for bedre PR, eller at det politiske pres er blevet for stort. Uanset hvad motiverne er denne gang, må man dog glæde sig over, at flere multinationale selskaber nu har besluttet sig for at sænke priserne i Den Tredje Verden på en lang række livsvigtige typer af medicin. Herunder eksempelvis flere vacciner. Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, at firmaerne GlaxoSmithKline, Merck, Johnson & Johnson samt Sanofi-Aventis har besluttet at gøre u-landenes medicin billigere mod til gengæld at hæve priserne i den vestlige verden. Eksempelvis skal et produkt mod diarré koste 12 kroner i u-lande, mens det koster 240 kroner hos os.

Den administrerende direktør for GlaxoSmithKline, Andrew Witty, forklarer samtidig, at firmaet fortsat vil tjene penge i udviklingslandene, men ikke ret mange, forstår man. Udtalelsen illustrerer, hvor kolossalt høje avancer, der er på medicin, når den samme type af piller kan sælges for 12 eller 240 kroner og i begge tilfælde give overskud. Forklaringen på disse gigantiske avancer er, at virksomhederne tager sig godt betalt for den meget store risiko, der er ved at udvikle ny medicin. Det kan slå fejl og koste virksomhederne dyrt, men den hårde konkurrence sikrer samtidig, at der hele tiden udvikles nye og bedre typer af medicin. For befolkningen i den rige del af verden er det glimrende, da et rent offentligt finansieret forskningsmiljø næppe ville kunne nå de samme resultater.

Problemet er, at systemet afskærer mange af verdens fattige fra at få del i de fremskridt, virksomhederne opnår. Millioner af mennesker lider og dør, fordi medicinen, der kunne hjælpe dem, er for dyr. Et eksempel på det er hiv/aids. Her lykkedes det faktisk for efterhånden mange år siden at udvikle medicin, der kunne dæmpe sygdommen, men for udviklingslandene var den især de første år helt ubetalelig. For godt 10 år siden kom medicinalfirmaerne under et voldsomt politisk pres for at sænke priserne, og efter en tid virkede det. Læger uden Grænser fortæller på deres hjemmeside, at prisen på et års forbrug af antiretroviral medicin mod aids er faldet fra 10.000 dollar i år 2000 til omkring 150 dollar i dag. Der er stadig 10 millioner aids-ramte, så kampen for lavere priser og for at få den livsvigtige medicin ud i den fattige verden er ikke slut. Det kræver et uophørligt politisk pres, for moralen kommer desværre ikke af sig selv.

hhh