Tobias Stern Johansen |
9. juni 2011
Stemningen er så hadefuld mellem præster og menighedsråd i et tre år gammelt sogn i København, at biskoppen vil dele sognet. Et særtilfælde, der tyder på dårlig planlægning, mener kirkekonsulent. Vi har lært en lektie, erkender biskop
Kirkelivet i bydelen skulle styrkes, lød den optimistiske begrundelse, da tre sogne med kirkerne Davidskirken, Frihavnskirken og Luther Kirken blev lagt sammen til ét i 2008. Men sådan gik det ikke. Tværtimod foreslår Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, nu at dele det kun tre år gamle Rosenvængets Sogn.
”Jeg har sendt et brev til menighedsrådet, hvor jeg beder dem overveje at opløse sognet med baggrund i, at der har været mange konflikter, som synes at være uløselige,” siger biskop Peter Skov-Jakobsen og tilføjer, at han ønsker Davids Sogn genetableret.
LÆS OGSÅ: Præsteforening på vej med rejsehold mod konflikterHan kalder sagen for en ”personkonflikt”, men ønsker ikke at kommentere den yderligere.
Centralt i striden står Davidskirkens to præster, Anne-Mette Gravgaard og Erik Balslev-Clausen, på den ene side og et flertal i sognets menighedsråd med formand Knud Marker i spidsen på den anden.
Konflikten har ulmet i årevis, men kulminerede i april, da menighedsrådet indstillede Davidskirken til lukning uden de to præsters samtykke. Meldingen skabte en del forvirring, fordi både stiftsråd og bydelens provstiudvalg tidligere har peget på at nedlægge Lutherkirken.
Ifølge præst Anne-Mette Gravgaard forsøger menighedsrådet at knække nakken på Erik Balslev-Clausen, som ud over at være sognepræst er provst over Østerbro Provsti og dermed fører tilsyn med menighedsrådet.
”Menighedsrådet er i konflikt med provsten, og rådet ønsker at ramme ham ved at nedlægge Davids Kirke, hvor han er præst,” siger hun og tilføjer, at konflikten bærer præg af ”mudderkastning”.
Spændinger mellem menighedsrådsformand Knud Marker og provst Erik Balslev-Clausen opstod allerede nogle måneder før oprettelsen af det nye Rosenvængets Sogn i 2008, da formanden – dengang i Frihavnskirken – fyrede en kordegn, hvorefter provstiudvalget bad om en økonomisk redegørelse for sagen. Ifølge provsten opfattede menighedsrådsformanden dette tilsyn som et personligt angreb.
I menighedsrådet bakker et flertal op om formanden og beskylder provsten for at sabotere sognesamarbejdet.
I et brev til Københavns biskop fra sidste uge skriver flertallet, at provsten og et mindretal i menighedsrådet har arbejdet i ”det skjulte” med det formål ”at sabotere ethvert forsøg på samarbejde, og på det grundlag dels miskreditere Knud Markers lederskab, dels udfordre rationalet bag den oprindelige beslutning om at etablere Rosenvængets sogn”.
Provst Erik Balslev-Clausen er på sin side uforstående over for menighedsrådets kritik:
”Jeg er forundret over, at folk har betragtet almindelig sagsbehandling som skjulte dagsordener og personangreb. Jeg har aldrig været bannerfører for en gruppe med en særskilt dagsorden,” siger han.
Både provsten og sognepræst Anne-Mette Gravgaard støtter biskoppens ønske om at opløse Rosenvængets Sogn og genetablere det tidligere Davids Sogn.
Det synes menighedsrådsformand Knud Marker er en dårlig idé.
”Biskoppen forsøger at løse et problem ved at skabe et nyt. Hvis sognet deles, kan vi ikke opnå de besparelser, som er nødvendige, hvis vi skal fortsætte vores aktiviteter med færre penge i fremtiden. En af sognets kirker skal derfor tages ud af drift, og menighedsrådet foreslår Davids Kirke, fordi den har det laveste aktivitetsniveau,” siger Knud Marker, som er lidt irriteret over, at der hele tiden bliver på peget på Luther Kirken som lukningsegnet, for det er ikke holdningen i menighedsrådet.
Teolog og kirkekonsulent Poul Langagergaard peger på, at nøglen til løsning af den slags konflikter ligger i planlægningsfasen.
”Uden at jeg kender den specifikke situation, tyder noget på, at man ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok, da man lavede fusionen. Sognene kommer mange gange med forskellige forventninger, og afstemmer man ikke de forventninger og lærer at samarbejde på forhånd, kan man meget vel forvente, at der opstår gnidninger, der bliver til spændinger, der fører til krise. Fremover er det derfor ekstremt vigtigt, at sognene over en lang proces lærer at samarbejde forud for sammenlægningen,” siger Poul Langagergaard.
Biskop Peter Skov-Jakobsen erkender, at konflikten kan skyldes dårlig forberedelse.
”Det her er selvfølgelig noget, der har bibragt os en lektie. Ingen var gået ind i det her samarbejde, hvis man ikke havde regnet med, at det kunne lade sig gøre. Men fremover skal man nok forberede menighedsråd mere og bedre på den slags,” siger han.
johansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad