Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dansk model på hollandsk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk model på hollandsk

Den hollandske premierminister, Mark Rutte foran pressen.

- Koen van Weel/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

dansk | regering | hollandsk | hollandske | mellem | model
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den hollandske regering er en lus mellem mange negle. Men hollænderne stoler på, at de klarer det

Det er ikke altid lige sjovt at være ved magten. Det har den hollandske premierminister, Mark Rutte, måttet sande ved flere lejligheder i den tid, der er gået, siden hollænderne for et år siden i dag gik til stemmeurnerne og med en snæver margin kårede den liberale politiker som valgets vinder.

LÆS OGSÅ: Marskland talebaneren

På årsdagen befinder premierministeren sig i en situation, som de færreste havde set komme, da de gik ud fra stemmeboksene den 9. juni 2010. Allerede dengang gik spekulationerne om, hvorvidt hollænderne skulle have en såkaldt dansk model med en liberal-konservativ regering støttet af et tidligere ikke-stuerent populistparti. Det fik man efter fire måneders regeringsdannelse med det kristendemokratiske CDA som regeringspartner og Geert Wilders’ berygtede islamkritiske Frihedsparti som støtteparti i landets første mindretalsregering siden Anden Verdenskrig. Til gengæld var der nok ikke nogen, der havde regnet med, at regeringen et år efter valget ville have tabt flertallet i landets overhus og pludselig måtte se sig nødsaget til at kigge til det bibeltro ortodoks-protestantiske SGP-parti for at kunne sikre opbakning.

Annonce
Selvom Overhuset mest af alt er en ceremoniel foranstaltning i det hollandske tokammersystem, har senatorerne, der sendes ind fra landets provinser, magten til at skibe lovforslag tilbage til andetkammeret, hvis de ikke får flertal. Hvilket betød, at regeringen fik travlt med at gøre plads i syltekrukken til både en plan om liberaliseringer af søndagslukkedage og et planlagt opgør med landets blasfemilove for at tilgodese førstekammerets enlige SGP-senator. På trods af, at begge dele er liberale hjertesager.

Ironien i situationen har ikke undsluppet de politiske kommentatorer i landet. Her har man en liberal statsminister, der skal tækkes både Frihedspartiet, der vil have udraderet religionsfriheden for muslimer og indføre tørklædeforbud, og SGP, der vil indskrænke individets ret til at vælge i sager som homoseksuelle ægteskaber og adoption, abort og aktiv dødshjælp, og som ikke tror på ligestilling mellem mænd og kvinder.

Selv folk i statsministerens VVD-partis egne rækker taler om, hvorvidt det liberale frihedsbegreb nu er blevet reduceret til “hollændernes frihed til at tjene penge og forbruge dem”.

Hvad SGP’s nøglerolle kommer til at betyde i praksis, er endnu for tidligt at sige. Men Wilders’ indflydelse er til gengæld tydelig på samme måde, som Dansk Folkepartis er det i Danmark, blandt andet i forholdet til EU.

Ikke bare fordi regeringen også i Holland bliver nødt til at se til oppositionen for at gennemføre upopulære ting som for eksempel krisepakker til Grækenland, hvilket Wilders mener svarer til at “kaste penge direkte over digerne”.Det er også i Holland kommet stadig mere på mode at tale parnasset i Bruxelles midt imod på det følsomme emne om, hvem der har lov til at få adgang til de respektive europæiske lande.Hvor Danmark er upopulær i EU-Kommissionen på grund af planerne om at indføre mere grænsekontrol, er hollænderne i gang med at angribe en anden grundbestanddel i de fælles regler om fri bevægelighed. De diskuterer åbenlyst muligheden for at smide andre EU-borgere ud af landet, hvis de bliver arbejdsløse eller kriminelle.

Samtidig presser de også på for stramninger i den fælles asylpolitik og vil for eksempel meget gerne have overført 24-årsreglen, kendt fra Danmark, på EU-plan, hvor alderen for familiesammenføring er 21 år.

Fra EU-side har både kommissionsformand José Manuel Barroso og kommissær Cecilia Malmström, der har ansvaret for grænsespørgsmålene og flygtningehåndteringen inden for unionen, personligt været i Holland for at påpege, at regeringen piller ved det allerhelligste i EU-samarbejdet. Her advarede Malmström “normale politikere fra normale partier” mod at springe på populismevognen og bruge indvandrere som syndebukke. Hvilket dog er blevet modgået af europaminister Ben Knapen, der i Financial Times minder om, at selv hvis man afviser alle den slags idéer som populistiske, fjerner man ikke den underliggende usikkerhed, der findes i befolkningen. Derfor bliver han også nødt til at tage den alvorligt.

Og det ser ud til at virke. En måling fra Hollands svar på Gallup, Maurice de Hond, viser i hvert fald, at hvor to tredjedele af vælgerne ikke troede på, at regeringen ville holde til udgangen af 2012, er det nu kun en tredjedel, der tror, at den vil kollapse.

albrechtsen@k.dk

MENNESKER I VERDEN SIDE 9
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​