Dansk model på hollandsk

Det er ikke altid lige sjovt at være ved magten. Det har den hollandske premierminister, Mark Rutte, måttet sande ved flere lejligheder i den tid, der er gået, siden hollænderne for et år siden i dag gik til stemmeurnerne og med en snæver margin kårede den liberale politiker som valgets vinder.

LÆS OGSÅ: Marskland talebaneren

På årsdagen befinder premierministeren sig i en situation, som de færreste havde set komme, da de gik ud fra stemmeboksene den 9. juni 2010. Allerede dengang gik spekulationerne om, hvorvidt hollænderne skulle have en såkaldt dansk model med en liberal-konservativ regering støttet af et tidligere ikke-stuerent populistparti. Det fik man efter fire måneders regeringsdannelse med det kristendemokratiske CDA som regeringspartner og Geert Wilders’ berygtede islamkritiske Frihedsparti som støtteparti i landets første mindretalsregering siden Anden Verdenskrig. Til gengæld var der nok ikke nogen, der havde regnet med, at regeringen et år efter valget ville have tabt flertallet i landets overhus og pludselig måtte se sig nødsaget til at kigge til det bibeltro ortodoks-protestantiske SGP-parti for at kunne sikre opbakning.

Selvom Overhuset mest af alt er en ceremoniel foranstaltning i det hollandske tokammersystem, har senatorerne, der sendes ind fra landets provinser, magten til at skibe lovforslag tilbage til andetkammeret, hvis de ikke får flertal. Hvilket betød, at regeringen fik travlt med at gøre plads i syltekrukken til både en plan om liberaliseringer af søndagslukkedage og et planlagt opgør med landets blasfemilove for at tilgodese førstekammerets enlige SGP-senator. På trods af, at begge dele er liberale hjertesager.