Når kors bliver kriminelle

I 2006 blev Nadia Eweida bedt om at tildække sit kors i sit arbejde for British Airways. Som koptisk kristen indvandrer i Storbritannien ville hun gerne udtrykke sin tro klart og tydeligt.

Da hun afviste at tildække sit kors, blev hun sendt på orlov uden løn. Flyselskabet fik meget kritik, blandt andet fordi muslimer og hinduer godt måtte bære religiøse klæder, fordi disse var religiøse krav, mens det kristne kors blev betragtet på linje med smykker. Balladen førte til en ændring af selskabets regler for religiøse symboler, men man ville ikke betale den koptiske kvinde den løn, hun havde tabt under sin orlov.

Eweidas sag er en af de fire, der nu tages op af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i Strasbourg. En anden er sygeplejersken Shirley Chaplin, der blev fjernet fra hospitalsafdelingerne og fik tilbudt et kontorjob, fordi det var stødende for patienterne at se hendes kors om halsen. Alle sagerne handler om kristne, der er blevet fyret eller straffet, fordi de lod deres tro spille ind på deres arbejdsvalg.

Sagen viser igen, at sekularisme ikke er en neutral overbevisning, men et nyt moralsæt, der støtter en areligiøs livsanskuelse, mens åbent religiøse mennesker stilles sværere. Derfor har muslimer og hinduer også støttet kristnes råb om frihed i Storbritannien.

Der er i det hele taget ikke nogen neutral løsning på spørgsmålet om religion i det offentlige rum, selvom det ofte er ordet neutral, der argumenteres med fra religionskritisk hold. Ligegyldig hvad staten gør, vil nogle føle sig stødt, ikke mindst fordi mange religioner er født med tegn og symboler, der skaber fællesskab og identitet.

Det er kun få måneder siden, at samme menneskerettighedsdomstol tillod den italienske stat at have krucifikser på skolevæggene og dermed ændrede kurs i retning af at respektere religiøse udtryk i det offentlige rum. Man kan kun håbe, at domstolen holder fast i disse principper, for som FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 siger, har mennesker ret til at være religiøse ”offentligt eller privat”.

Det er det britiske moralsæt, der har flyttet sig på få årtier, ikke den religiøse adfærd. Sygeplejersken Shirley Chaplin, der af hensyn til patienterne ikke måtte gå med kors på hospitalet, fortæller således, at hun havde båret kors hver dag siden sin konfirmation. Men en dag i 2009 var symbolet pludselig blevet kriminaliseret .

Trist er det, at England, der var det første land i verden med moderne frihedsrettigheder, nu er på anklagebænken for at indskrænke friheden for de få kristne i landet, der er religiøse på den synlige måde.AEM