Menneskerettighedsdomstolen vil nu vurdere fire sager, hvor kristne briter føler sig diskrimineret på grund af deres af tro
Må love og regler mod diskrimination reelt føre til diskrimination mod andre?
Det spørgsmål skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg forholde sig til.
LÆS OGSÅ: Eksperter: Krucifiks-dom er ingen blankocheckDommerne har indkaldt den britiske regering til at forklare fire tilfælde, hvor kristne briter mener, de har været udsat for diskrimination.
Sagerne er alle udvalgt af Menneskerettighedsdomstolen for at have en så stor principiel betydning, at de skal undersøges nærmere. To sager handler om retten til at bære kors på arbejdspladsen.
Mest prominent er den koptiske kristne Nadia Eweida, der arbejder for luftfartsselskabet British Airways. For et par år siden skabte det stor debat, da hun nægtede at opgive det kors, hun havde i en lille kæde om halsen.
En tilsvarende sag handler om den tidligere sygeplejerske Shirley Chaplin, som mistede sit job, fordi hun insisterede på at bære et kors.
De to andre sager handler om kristne, som ikke kan acceptere homoseksuelle.
Lillian Ladele fik en disciplinær straf af byrådet i London-bydelen Islington. Hun var giftefoged, men nægtede at udføre handlingen for registrerede partnere, fordi det stred mod hendes tro. Hendes sag minder om Gary McFarlanes. Han er en kristen parterapeut, som blev fyret, fordi han nægtede at give homoseksuelle terapi.
Det er blandt andet den kristne interesseorganisation Christian Legal Centre, som har presset på, men det er fire enkeltpersoner, der har lagt sag an.
”Der synes at være en uvilje, som er ude af proportioner, mod den kristne tro. Folk med en ortodoks holdning til seksuel etik er udelukket fra visse job, fordi de ikke passer ind i den herskende dagsorden om lighed og plads til forskellighed,” siger advokat Andrea Minichiello Williams til avisen Daily Telegraph.
I 2009 fastslog den højest rangerende britiske dommer, lord David Neuberger, at loven, som forbyder diskrimination mod nogen på grund af deres seksuelle orientering, rangerer højere end retten til at følge sin religion.