Louise Graa Christensen |
10. juni 2011
Tilsyneladende er Strauss-Kahn-sagen, hvor den tidligere leder af IMF er anklaget for at have forgrebet sig på en stue-pige, kun toppen af isbjerget i en branche, hvor især immigrerede kvinder ser sig nødsaget til at finde sig i forskellige former for overgreb
”Kunden har altid ret”. Sådan lyder mottoet gerne i servicefag såsom hotelbranchen, men der er åbenbart fare for, at nogle gæster tager ordene lidt for alvorligt. Efter sagen om den nu tidligere leder af Den Internationale Valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn, der er anklaget for seksuelle overgreb på en vestafrikansk stuepige i New York, har ledelsen på flere af New Yorks fornemme hoteller set sig nødsaget til at indkalde stuepigerne til møder. Her skulle ledelsen have informeret dem om, at de gerne må råbe højt, hvis de bliver udsat for krænkelser.
LÆS OGSÅ: Slut med at gramse på stuepiger i New York
Men sådan har det langtfra altid været i New York, fortalte de hotelarbejdere, der i mandags demonstrerede foran den retsbygning, hvor Strauss-Kahn befandt sig. De må nemlig finde sig i, at klager over gæsters krænkende opførsel bliver dysset ned. Og desuden tør mange af kvinderne slet ikke gøre opmærksom på forulempelserne, fortæller Britta Thomsen (S), der er medlem af Europa-Parlamentet og blandt andet sidder i Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling.
Hun kender udmærket til problematikken med stuepiger, der bliver behandlet dårligt, og har også lavet en betænkning om kvinder i udsatte job. Hun fastslår, at det er kendetegnende for de dårligste job, som stuepigetjansen hører under, at 75-80 procent er kvinder, og at mange af dem er immigranter.
”I EU’s definitioner slår vi fast, at disse kvinder har hårde arbejdsvilkår, kommer ud for seksuelle overgreb, og at de ikke tør gøre noget, for klager de, kan de blive smidt ud af landet. Jeg synes, det er meget opløftende, at man nu i New York sætter fokus på problemet. Det er også interessant, at flere og flere kommer frem og fortæller, at det er hverdagskost at blive forulempet, så emnet bliver mindre tabuiseret. Det er ikke noget, der har været ret meget fokus på i Europa, for kvinderne har ikke turdet fortælle noget,” siger hun.
Direktør for Horesta, Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation, Katia K. Østergaard, kan bekræfte, at problematikken ikke har været i fokus i den europæiske hotelbranche. Hun sidder i HOTREC, en sammenslutning af europæiske hoteller, og her har emnet ikke været taget op.
”Det har ikke været oppe som værende en udfordring i vores erhverv, hvor vi også drøfter hele den arbejdsmarkedsretlige del og sidder i social dialog med forbundene. Hvis vi kun talte med arbejdsgiverne, ville de måske have en interesse i at fortie det, men fagbevægelserne melder heller ikke om problemer,” siger hun.
Men at man ikke taler om det, er ikke ensbetydende med, at det ikke foregår, mener Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker på DIIS og har forsket i køn og migration i godt 25 år.
Hun har interviewet et stort antal kvinder i både Europa og USA, der flytter fra fattige kår i Den Tredje Verden til Vesten for at arbejde som stuepiger, au pair-piger eller hushjælp. På baggrund af de mange interview, er hun ikke i tvivl om, at forskellige former for seksuelle overgreb er en del af mange af kvindernes hverdag.
”Denne sektor er et sted, hvor rigtig mange migrantkvinder uden arbejdstilladelse finder arbejde. Og når de ikke har papirerne i orden, tør de ikke gå til politiet af angst for deportation. Denne retsløshed udgør et kæmpe problem.”
Ninna Nyberg Sørensen tror dog ikke umiddelbart, at det øgede fokus på nordamerikanske stuepigers rettigheder vil brede sig til andre steder end Nordamerika.
”Der er fortilfælde i Europa, som har fået folk op af stolene, eksempelvis da en dominikansk stuepige blev dræbt i Madrid i starten af 90’erne. Men udover det er mit indtryk, at man ofte lader stå til,” siger hun.
graa@k.dk