Kina. Et land fyldt med tigremødre

DER ER DOG også røster i Kina, som mener, at Kina bør stræbe efter en mere vestlig opdragelsesmetode.

”Der er ingen tvivl om, at hård kontrol, intensiv træning og disciplin ofte kan forbedre barnets akademiske præstationer. I Kina er der dog efterhånden udviklet en testkultur, der ikke tilskynder til kritisk tænkning, men i stedet roser automatik,” skriver Yang Dongping, professor ved Beijings Teknologiske Institut.

Han forsætter:

”Konsekvenserne af denne model kvæler barnets inter-esse i at lære samt fantasi og kreativitet. Dette resulterer i en alvorlig læringstræthed fra en tidlig alder.”

Men presset fra det kinesiske uddannelsessystem er stort. Systemet tilskynder til udenadslære, og derfor er det nødvendigt med lange timer foran skrivebordet, hvor de unge kinesere terper matematiske formler eller kinesiske digte, som de så kan recitere til eksamen.

De kinesiske forældre mener selv, at en god uddannelse er den bedste gave, som de kan give deres børn. Derfor forbereder forældrene deres børn på systemet med stramme regler hjemmefra og en konsekvent hård linje over for alt, der ikke på en eller anden måde giver barnet bedre muligheder for at komme ind på et godt universitet.

”Dette er kulminationen på 12 års arbejde,” fortæller en kinesisk mor, mens hun ser sin søn gå ind til de årlige adgangseksamener til universitetet.

Hun er mødt op for at give moralsk støtte til sin søn inden hans afsluttende eksamen i engelsk. Forud for eksamen har der været endeløse timer med lektielæsning og forberedelse.

10 millioner unge kinesere tager hvert år adgangseksamen til universitetet.

debat@k.dk