Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Uengagerede pædagoger er hverdag i flere vuggestuer til din ven.
Uengagerede pædagoger er hverdag i flere vuggestuer
3Der er stor forskel på kvaliteten i danske vuggestuer, viser undersøgelse. Drengen på billedet er ikke med i undersøgelsen. –
- Christian Lindgren/Scanpix.
Der er store kvalitetsforskelle i danske vuggestuer, selvom antallet af ansatte er det samme. Det viser forskning, som påpeger, at det går ud over den sproglige stimulering, når pædagogerne ikke gør deres arbejde godt nok
På en helt almindelig formiddag i vuggestuen vil lille Frode i syv ud af otte vuggestuer være i gang med såkaldt fri leg. Han løber rundt sammen med 12 andre børn og vælger selv, hvad han vil lege med.
LÆS OGSÅ: Pædagog ved et tilfælde
Frode beslutter sig for at gå efter den gule legetøjsbus, men må kæmpe for at holde fast på den og har svært ved at finde et sted, han kan sidde og lege med den. Til sidst mister han den til et af de større børn, bliver ked af det og trisser lidt rundt mellem de andre. Ingen af de voksne ser eller reagerer på optrinnet, og for Frode er dagens læring, at han næste gang skal holde endnu bedre fast på sit legetøj.
Scenen er ikke opdigtet, men optaget på video af Ole Henrik Hansen, der er sprogforsker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Børn, Didaktik og Læring under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU. Han arbejder med sprogpædagogik og har undersøgt de vilkår, børn i danske vuggestuer har for at få stimuleret deres såkaldt kommunikative kompetencer, og han er ikke imponeret.
Annonce
”I syv ud af otte vuggestuer fandt vi, at det pædagogiske arbejde var uorganiseret og byggede på en reformpædagogisk tanke, der var god, da den erstattede den sorte skole i 1920’erne, men som i dag fungerer som ren junglelov. Som konsekvens bliver de voksne sociale brandslukkere i stedet for pædagogiske igangsættere, og det går ud over kvaliteten samt børnenes sprogtilegnelse,” siger Ole Henrik Hansen om rapportens resultater, der bliver offentliggjort til næste sommer som en del af en afhandling.
LÆS OGSÅ: Pædagog ved et tilfælde
Frode beslutter sig for at gå efter den gule legetøjsbus, men må kæmpe for at holde fast på den og har svært ved at finde et sted, han kan sidde og lege med den. Til sidst mister han den til et af de større børn, bliver ked af det og trisser lidt rundt mellem de andre. Ingen af de voksne ser eller reagerer på optrinnet, og for Frode er dagens læring, at han næste gang skal holde endnu bedre fast på sit legetøj.
Scenen er ikke opdigtet, men optaget på video af Ole Henrik Hansen, der er sprogforsker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Børn, Didaktik og Læring under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU. Han arbejder med sprogpædagogik og har undersøgt de vilkår, børn i danske vuggestuer har for at få stimuleret deres såkaldt kommunikative kompetencer, og han er ikke imponeret.
I sommeren og efteråret 2010 gik han og en kollega rundt til i alt otte danske vuggestuer udstyret med stopur, blok og kuglepen, og de noterede sig, hvilke dialogtyper børnene havde med de voksne, og hvor længe de varede. Forskellen mellem det, Ole Henrik Hansen kalder ”de uorganiserede” vuggestuer og ”de organiserede”, var til at tage og føle på.
I de organiserede vuggestuer, hvor dagens aktiviteter var planlagt på forhånd, og man vidste, at der var sangleg for en mindre gruppe børn om formiddagen, havde et barn i gennemsnit 21 minutters voksenkontakt i timen. I de uorganiserede, hvor børnenes frie udforskning af verden ikke må hæmmes, fik børnene i gennemsnit tre minutters voksenkontakt i en time. Det inter-essante er, at alle otte vuggestuer havde nøjagtig samme normering.
”Selvfølgelig betyder normering noget, men det er helt afgørende, hvilken holdning man har til sit arbejde, og at man er i stand til at lægge en kvalitet i sin basisstruktur,” siger Ole Henrik Hansen.
Dialogen i de organiserede vuggestuer var også af en anden karakter. Hvor man i den mere uorganiserede vuggestue så børnene som gruppe, fokuserede man i de andre typer vuggestuer langt mere på det enkelte barn, lavede aktiviteter i mindre grupper, og som konsekvens følte barnet sig mere set og fik trænet sit sprog væsentligt bedre. Ole Henrik Hansen fandt også, at børnene var mere rolige, de var gladere og støjniveauet langt lavere i den vuggestue, hvor pædagogerne vidste, hvad de skulle, når de mødte ind.
”I de uorganiserede ventede man med at planlægge dagens aktiviteter, til man vidste, hvem der meldte sig syge på dagen,” fortæller han, ”men det gav tydeligvis en langt større ro for børnene, når der var en retning for det pædagogiske arbejde.”
Organisering kommer ikke af sig selv, og Ole Henrik Hansen peger da også på, at den pædagogiske leder spiller en rolle her.
”En leder skal ikke være pædagogernes ven, og – som jeg oplevede det flere steder – have en opgivende holdning,” siger han.
Et sted oplevede han endda, at to pædagoger fik lov til at holde et to timer langt møde om de kommende nedskæringer. Tid, der gik fra børnene, og som blev brugt på at formulere sloganet: ”Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”.
”Den leder, der giver de bedste betingelser for at skabe kvalitet og nærvær i det pædagogiske tilbud, er tydelig, konfronterende, vedholdende og visionær,” siger Ole Henrik Hansen.
I forhold til børnenes sprogtilegnelse er der ingen vej uden om nærvær og voksenkontakt, hvis man spørger Ole Henrik Hansen, der arbejder ud fra et sociolingvistisk sprogsyn.
Hans tilgang er, at børnene lærer sprog ved at kigge på en voksen. De fornemmer tonefald, kigger på øjnene og på ansigtsudtryk og gestik, før de hører, hvad det er, den voksne siger. Børns læring er på den måde relationel og afhænger af tæt voksenkontakt og nærvær.
”I virkeligheden er det moderens nærvær og fælles opmærksomhed med barnet: ’Se, der er en hest’, pædagogerne efterligner,” siger Ole Henrik Hansen.
Men er det ikke for meget forlangt, at en pædagog skal stræbe efter at have en mors opmærksomhed mod de børn, hun passer?
”Nej,” siger Ole Henrik Hansen.
”Vi ville jo heller ikke synes, det var for meget forlangt, at en kirurg skulle være nærværende og opmærksom under sit arbejde. Man kan ikke have en lønarbejdermentalitet og sikre en ordentlig kvalitet i det pædagogiske arbejde. Man må investere sig selv og engagere sig,” fastslår Ole Henrik Hansen.
Dermed drejer han diskussionen tilbage til spørgsmålet om normering som en forudsætning for kvalitet. For som Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, har fremført i debatten, kan du være nok så nærværende og velorganiseret, men hvis du som pædagog sidder alene med for mange børn, rækker dit nærvær alligevel ikke.
”Normeringen er ikke ligegyldig, slet ikke, men den skaber heller ikke kvalitet i sig selv,” fastslår Ole Henrik Hansen.
”Fakta er, at man uagtet normering oplever en stor forskel i kvalitet, når man tager ud i de danske vuggestuer.”
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
