Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den fabulerende fortæller til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den fabulerende fortæller

0Forfatter og filminstruktør Arthur Krasilnikoff har blandt andet siden 1998 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. –

- Scanpix/Bo Amstrup.

Kommenter Hold mig opdateret

Arthur Krasilnikoff, der brød igennem med romanerne om den kræftsyge Linda og siden blandt andet har skrevet om Færøerne og Kalaharis buskmænd, fylder 70 år i morgen

Arthur Krasilnikoff debuterede som forfatter med novellesamlingen ”Skyggehunde” i 1966, men ville helst lave film. Han blev uddannet som filminstruktør i 1970 og nåede at være assistent på Stellan Olssons ”Sven Klangs kvintet”, men indså ”med et vist stik i hjertet”, som han har sagt, at han ikke i længden havde tålmodighed til at vente på bevillinger og skuespillere og alt det, der skal klappe i den branche.

Så det blev ved de fabulerende romaner og noveller for voksne og børn, som Krasilnikoff har dyrket med stor succes her frem til sin 70-års-fødselsdag søndag den 12. juni. ”Gruppen Mandrill” udkom i 1975, og i 1983 brød han igennem til et større publikum med romanerne om Linda, ”Som landet ligger” og ”Lindas tid”. I portrættet af den kræftsyge, midaldrende kvinde sammenvæver Krasilnikoff slægtsfølelsen, udviklingen i velfærdsstaten og drømmen om andre livsmuligheder.

I 1989 udkom brevromanen ”Alting flyder” om en typisk, lidt veg dansk mand, der tager hyre på et af 1800-tallets sidste sejlskibe for at prøve lykken i Australien. Novellesamlingen ”De engelske damer” fra 1994 understreger Arthur Krasilnikoffs optagethed af det europæiske menneskes fremmedhed over for oprindelig natur.

Det tema kombinerer han med et årelangt engagement i den fjerde verden i ”Nattens rygrad” fra 1999, der foregår blandt buskmændene i Kalahari. ”I vores kultur vil vi gerne lave spor. Det skal kunne ses, at vi har været her. Buskmenneskene derimod vil have en usynlig gang på jorden. De respekterer de dyr, de slagter og de planter, de høster. På den måde opretholder de en balance, som ikke eksisterer i vores kultur,” har Krasilnikoff fortalt til Information. I romanen ”Hvalens øje” fra 2004 giver han erindringsbilleder fra sin opvækst på Færøerne, hvor hans far arbejdede som farmaceut.

Annonce
For den niårige Arthur og hans storesøster var det et chok at flytte til Sorø i 1950, hvor alting var bøgeskove, og de ikke måtte snakke færøsk. De overvejede at smugle sig om bord på postbåden fra København til Tórshavn, men der skulle gå 50 år, før han genså Færøerne.

Blandt talrige anerkendelser, Arthur Krasilnikoff har modtaget, er Jeanne og Henri Nathansens mindelegat på 100.000 kroner og siden 1998 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse./ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​