Også filminstruktør Hella Joof retter det verbale skyts mod kvinderne. Alt for mange i hendes generation har slugt for mange afsnit af tv-serien ”Sex and the City”. Serien om fire kvinders singleliv i New York på første klasse har gjort mange danske kvinder urealistisk fordringsfulde, mener hun.

”Når jeg ser Luksusfælden i fjernsynet, sidder der en masse ”Sex and the City-ramte” kvinder, som tror, de godt må købe en Prada-taske, selv om de tjener 22.000 kroner om måneden og er alene med to børn. Hele ”because I’m Worth it-kulten (fordi jeg er det værd-kulten, red.) er noget af det værste, som er sket siden ungdomsoprøret,” lyder det fra Joof.

Men skal man blive sammen med en kvinde, som forlanger, at mænd skal gå i hjemmesko i egne stuer? At gå fra hinanden er en mulighed, som ofte bliver bragt på bane i bogen, men skuespilleren Hella Joof, som blev skilt fra sin datters far, har et mere ambivalent forhold til skilsmisser.

”Nogle gange kan jeg ikke sove, fordi jeg synes, jeg har været så rastløs og forvirret som mor. Og det var ikke nogen undskyldning, at jeg var ung, bange, fattig og selvoptaget. Heldigvis er min datter en enestående sjæl, som er kommet ind i mit liv for at lære mig at gøre det rigtige. Uden hende var jeg endt på ’Mændenes Hjem’ eller i en mergelgrav. I mit næste liv vil jeg være et bedre menneske. I dette liv vil jeg være en god mormor og en god kone,” siger Hella Joof, som i dag er i et nyt fast parforhold.

Som læser får man ikke et entydigt svar på, om man kan give den overvægtige hustru et medlemskort til fitnesscenteret, eller hvad man gør, når svigerfamilien ødelægger det sarte gulv med udesko. Men man får holdninger vendt i personlige bekendelser i et højt tempo. Det hastige tempo bringer bogen vidt omkring til blandt andre politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes tro:

”For mig er der ikke den store forskel på, om man tror på trolde, nisser, numerologi eller en eller anden Gud, som nogen har opfundet for flere hundrede år siden. Det betyder ikke, at jeg ikke har respekt for, at folk har brug for noget at tro på. Jeg forstår det bare ikke.”

”Jeg plejer at sige, at hvis folk må drille mig med, at jeg er blevet socialdemokrat, må jeg også drille dem med, at de er kristne. Eller muslimer.”

nygaard@k.dk