Gülay Sahin skriver fra Tyrkiet |
14. juni 2011
Mens AK-partiets tilhængere stadig fester efter valgsejren med godt 50 procent af stemmerne i søndags, frygter andre, at premierminister Recep Tayyip Erdogans tredje sejr i træk vil give det islamisk-konservative parti så meget magt og selvtillid, at det føler sig kaldet til at tage hævn over den sekulære statselite. Det er den elite, som op til årtusindskiftet sad på magten med støtte i det statsapparat med militær og forfatningsdomstole, som eliten fik i arv efter det moderne Tyrkiets grundlægger, Kemal Atatürk.
LÆS OGSÅ:
Ergodans trofaste støtter jubler efter tredje sejr i trækFrygten findes især blandt de 26 procent, som stemte på Det Republikanske Folkeparti, CHP. De er bange for, at AK-partiet med store dele af befolkningens billigelse vil give tilbage med samme brutalitet, som den etablerede elite i sin tid ud-viste.
”Det ser ud til, at der er hævnlystne magthavere, der gerne vil fylde fængsler op og oprette koncentrationslejre og fylde dem op med kritikere,” skriver chefredaktør Yusuf Kanli i sin kommentar i avisen Turkish Daily News.
En folkeafstemning, der blev udskrevet af AK-partiet, ændrede sidste år de paragraffer i forfatningsloven, der gjorde, at sæderne i domstolene ikke længere kun tilhørte den etablerede elite, men nu kunne få andre kandidater ind. I praksis betyder det, at den etablerede elites lovovertrædelser og militærkup ikke længere blot kan blåstemples gennem landes øverste domstole, og det skaber bekymkring hos mange repræsentanter for de gamle magthaverkredse. En af dem er Mehmet Ali Birand, en af Tyrkiets mest kendte journalister og politiske analytikere. I en klumme beder han om nåde:
”Jeg henvender mig til dem, som i dag sidder ved magten, og som vi (den etablerede elite, red.) undertrykte, dengang vi havde magten, og dengang vi støttede militæret i at kuppe. Lad være med at gentage vores fejl. Lad os sammen finde en gylden mellemvej.”
Frygten for at få tilbage af samme af skuffe er en fuldstændig irrationel følelse, mener AK-partiets tilhængere. En af dem er ¥mit Hosgör, en 58-årig gadesælger og medlem af AK-partiet:
”Folk skal stå til ansvar for deres handlinger og tage konsekvensen af dem, sådan er det i en moderne retsstat. Jeg tror dog ikke på, at AK-partiet vil hævne sig. De vil højst stille dem for uafhængige og upartiske domstole,” siger ¥mit Hosgör.
udland@k.dkUDLAND SIDE 5
leder side 10