Gülay sahin skriver fra Tyrkiet |
14. juni 2011
”AK-partiet er retfærdigt, menneskevenligt og reelt socialt indigneret. AK-partiet behandler mennesker som mennesker.”
Ordene kommer fra 58-årige ¥mit Hosgör, der er aktivt medlem af AK-partiet, som for tredje gang i træk har vundet det tyrkiske valg stort.
Hun afviser, at der med denne ballast skulle være hævntørst over for den tidligere elite at spore i partiet og mener, at partiet står for hjælp og tilgivelse.
LÆS OGSÅ:
Ergodans tredje sejr¥mit, der er alenemor til to børn, fortæller, at hun gik konkurs med sin store tekstilfabrik, mistede sit hjem og skulle i retten med fem gældssager. ¥mit havde efter mange forsøg på at få hjælp fra familie og venner ringet til premierminister Recep Tayyip Erdogans hustru, Emine Erdogans sekretær, Ela, og bedt om hjælp. 10 dage efter havde hun fået hjælp til både at komme i arbejde og betale sin gæld. Denne handling overbeviste hende om, at AK-partiet var det parti, der manglede i Tyrkiet.
¥mit tager sin mobiltelefon frem og viser en sms, som hun har modtaget fra Erdogan efter valget. Der står: ”Tak for støtten og arbejdet op til valget, hilsen Recep Tayyip Erdogan.”
”Se, derfor tror jeg ikke på, at manden vil nogen noget ondt. Han er betænksom, og selvom han er premierminister, glemmer han ikke os på bunden.”
¥mit er et atypisk AK-medlem. Hun kommer fra en familie, der har lange rødder i storbyen Istanbuls mondæne kvarter Ortaköy. En bydel, der stadig regeres af Det Republikanske Folkeparti, CHP, som hendes familie traditionelt har stemt på.
Størstedelen af AK-partiets medlemmer og tilhængere har landlig baggrund. Det gælder også den 55-årige gadesælger Siddika Naiman, der er kurder og kom til Istanbul for over 35 år siden fra byen Agri i de sydøstlige Tyrkiet. Hun er enig med ¥mit i, at AK-partiet aldrig vil være hævnlystne.
”Min nu afdøde far var klanleder og havde mange penge. Men han ville ikke betale for min uddannelse, og jeg blev mod min vilje gift som 15-årig. Jeg rejste sammen med min mand til Istanbul. Vi havde ikke råd til at købe sukker til vores te. AK-partiet har givet mig arbejde, jeg bor i Istanbuls mondæne kvarter, og Erdogan har personligt hilst på mig og lyttet til mine ønsker og behov. Det har ingen andre politiker gjort, og han er endda premierminister. Han har sørget for, at jeg nu kan læse og skrive. Tænk, ikke engang min far gjorde det, Erdogan har gjort. Jeg tog til landsbyen sidste år, og ved du hvad, min landsbys veje var blevet asfalteret, og folk sultede ikke. Hvis ikke det er en god mand, hvem er det så. Jeg beder til, at han fortsætter med at være premierminister. Han er et fantastisk godt menneske. Han vil aldrig gøre nogen fortræd,” siger Siddika Naiman.
udland@k.dkLEDER SIDE 10