Erdogans tredje sejr

Der hersker ingen tvivl om, at den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, har fået endnu et solidt klap på skulderen fra Tyrkiets befolkning efter parlamentsvalget i søndags, hvor hans AK-parti fik omkring 50 procent af stemmerne.

Den store sejr er et udtryk for tilfredshed med den økonomiske fremgang og Tyrkiets såkaldte ”gode naboskabs-politik”, der har til mål at gøre Tyrkiet til det eneste mellemøstlige land med gode forbindelser til alle arabiske og persiske naboer. Sejren er også et udtryk for støtte til de forfatningsændringer, Erdogan gik til valg på, og det er på mange måder også et signal til den vestlige verden, ikke mindst EU, om, at Tyrkiet ikke nødvendigvis er afhængig af et medlemskab af EU.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets gamle elite frygter hævn efter ny Ergodan-sejr

Men med et resultat, der giver AK-partiet færre end de 330 pladser i parlamentet, man havde håbet på, vil Erdogan ikke være i stand til at trække Tyrkiet i egen retning så hurtigt og problemfrit, som han havde håbet. Og det er nok den mest positive udvikling ved søndagens valg. Erdogan vil blive nødt til at inddrage oppositionen i forhandlingerne om en ny forfatning. Det kræver nemlig, at 330 parlamentsmedlemmer stemmer ja for at kunne udskrive en folkeafstemning om en ny forfatning. Erdogans udtalelser om, at forfatningsændringer skal inkludere oprettelsen af en meget magtfuld præsidentpost – som han naturligvis selv har øje for – har vakt bekymring for, om Erdogan vil være parat til at ofre demokratiske værdier til gengæld for sit eget sololøb. Og derfor er det umådelig vigtigt, at AK-partiet ikke har opnået det nødvendige flertal.