Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Man kan godt spå om fremtiden, selvom ens viden er mangelfuld til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man kan godt spå om fremtiden, selvom ens viden er mangelfuld

Bogen "Beyond Mechanical Markets" (Efter de mekaniske markeder), angår problemet med at spå om fremtiden og er en af de bedre. Bogen er let at læse og tilmed kort; den kunne endda være kortere.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

bog | økonomisk | fremtiden | finanskrisen | marked | løsning | R. Frydman | M.D. Goldberg
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fin økonomisk bog fastslår, at det uregerlige marked fortsat er den bedste løsning, fordi det bedst forkaster de dårlige løsninger, i takt med at vi bliver klogere

Det er vanskeligt at spå, især om fremtiden. Men nogle ting er forudseelige, for eksempel at markedsøkonomiens kriser øger udbuddet af bøger, der kritiserer markedsøkonomien. Denne bog, Beyond Mechanical Markets (Efter de mekaniske markeder), angår netop problemet med at spå om fremtiden og er en af de bedre. Bogen er let at læse og tilmed kort; den kunne endda være kortere. Synd, at de nævenyttige pamfletter ikke er på mode for tiden, men at alle holdninger skal gestaltes i form af de mere uhåndterlige bøger.

LÆS OGSÅ:
Økonomer og politisering

Problemet er, hvordan vi får mest muligt ud af fremtiden. De ressourcer, der ikke forbruges nu, kan investeres i projekter og give afkast i fremtiden, som senere kan forbruges eller investeres på ny. Vi bør investere i de projekter, der giver det bedste afkast i fremtiden, men hvordan ved man det, når fremtiden notorisk er ukendt? Det har altid været problemet.

Til denne evige fortælling introduceres nogle helte og skurke. Heltene er de gamle økonomer som John M. Keynes og Friedrich Hayek, der anerkendte forskellen mellem sandsynlighed, hvor mulige udfald er kendte, og usikkerhed, hvor de ikke er. Det første kan beregnes, det sidste ikke.

Annonce
Skurkene er de nyere økonomer, som forfægter hypotesen om rationelle forventninger, der blandt andet bygger på hypotesen om effektive kapitalmarkeder. Disse hypoteser kan sammenfattes sådan, at prisen på et aktiv afspejler 1) den tilgængelige information, og 2) det fremtidige afkast. Nummer 1 er tæt på en truisme på børser med mange aktive deltagere, og selvom forfatterne nævner empiri imod, medgives på side 129, at prisen faktisk reagerer på nyheder. Det er svært vedvarende at tjene mere end markedet, men ikke umuligt, hvad folk som Warren Buffett viser.

Nummer 2 er derimod mere tvetydig, for udtrykker nummer 2 ikke blot, at prisen er det bedste bud lige nu på, hvad afkastet vil blive? Bogen synes her at sparke åbne døre ind, og forfatterne er mere spage om, hvordan økonomisk teori bør indrettes, så der i højere grad tages hensyn til den uundgåelige usikkerhed.

Det forringer imidlertid ikke forfatternes fremhævelse af Hayeks gamle pointe om, at manglen på viden om fremtiden gør central planlægning af samfundsøkonomien umulig. De økonomer, der tror, at markedsprisen afspejler fremtiden perfekt, er lige så naive som de socialistiske planøkonomer i sovjettiden. Alligevel er idéen om, at staten kan udpege morgendagens vindere udbredt fra Élysée-palæet i Paris til Christiansborg i København.

Keynes, der af mange søges indrulleret i planøkonomiens tjeneste, anbringes i sin rette sammenhæng, hvor han påpeger, at staten højst kan korrigere markedsøkonomien, men ikke styre den. Som han påpegede, at hvis 9 ud af 10 millioner har arbejde, er det forkert, at en million er arbejdsløse, men det betyder ikke, at de ni millioner laver noget forkert.

Som Keynes anbefaler forfatterne derfor, at staten kun for-søger at forhindre excessive udsving, men ikke helt at styre økonomien.

Bogens bidrag til ny viden er især, at investorerne, selv de kortsigtede, lægger stor vægt på faktiske produktionsforhold og kun derudover påvirkes af andre, mere overfladiske forhold. Folk er nok irrationelle, men mest rationelle. Bogen er bedst i sin kritik af, at fremtiden kan planlægges, men der anvises ikke noget overbevisende alternativ. Forfatterne peger i stedet på, at det uregerlige marked står tilbage som den bedste løsning, ikke fordi det giver de bedste løsninger, men fordi det bedst forkaster de dårlige, i takt med at vi bliver klogere.

kultur@k.dk

R. Frydman & M.D. Goldberg: Beyond Mechanical Markets. 256 sider. Princeton University Press.

Jesper Lau Hansen er professor i kapitalmarkedsret på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​