Patriarkatet skrider for langsomt i den kristne kirke

MED AFSTEMNING Får mændenes dalende indflydelse i det civile samfund følger for den kristne kirke?, spørger cand.theol. Jean-Pierre Duclos, skriver cand.theol. Jean-Pierre Duclos

ER PATRIARKATET i skred? Sognepræst Lisbet Kjær Müller hævder det i sin læseværdige pinsekronik den 10. juni og peger på forskellige tegn hentet fra det politiske liv. Og så spørger hun, om det vil få følger for den kristne kirke, som i sin struktur, organisering og gudstjeneste er patriarkalsk.

LÆS OGSÅ: Pinse og patriarkatet, der nu er i skred

Det må man give hende ret i, når hun skriver: ”Religionerne ligner hinanden på ét punkt: De har alle rødder i den patriarkalske epoke, hvor den ene halvdel af verdens befolkning var sat uden for offentlig økonomisk og politisk magt på grund af deres køn.”

Selvfølgelig gælder det ikke Jesu forhold til kvinder og børn. Evangelierne viser, hvor himmelvidt det var fra den patriarkalske ånd, apostlene var opvokset i, og det vakte jo forargelse. Men straks efter pinsedagen, da det blev apostlenes opgave at skabe rammerne for de kristnes fælles liv, lod de sig påvirke af det omkringliggende samfund, og det blev kun værre, da menighederne fik deres endelige struktur efter urmenighedens tid.

Jo, jeg kan godt se pointen i at knytte patriarkatet i kirken til tiden efter pinsen. Så er det relevant at spørge, om patriarkatets dalende indflydelse i det civile samfund, som vi oplever nu, ikke skulle få følger for den kristne kirke.

LISBET KJÆR MÜLLER kommer med et konkret forslag til paven, hvis han skulle ønske at vise, at han har indset, at den patriarkalske epoke er udløbet. Ærligt talt tror jeg ikke, at han gør det, men jeg ved, at så tidligt som i 1994 var der nogle mænd i Vatikanets kontorer, som var opmærksomme på tidens tegn og nødigt ville prisgive fremtiden.

Hvordan kan jeg være så præcis? Det var det år, Johannes Paul II kom med en meget højtidelig fordømmelse af præstevielse af kvinder i den katolske kirke. Det var blevet aktuelt, efter at nogle pensionerede biskopper især i USA havde præsteviet kvinder. Men nu er denne dør lukket i al evighed, slog den offentlige mening fast.

Men der var noget, den offentlige mening ikke var opmærksom på. Journalisterne skriver: ”Vatikanet meddeler …”, og det hele læses så med de samme briller.

Teologerne, som er vant til at vurdere, hvor forpligtende en tekst er, bemærkede straks, at denne fordømmelse udkom i form af et apostolisk brev, som har et forholdsvis lavt niveau, en tredjeplads i hierarkiet af de pavelige dokumenter. Det kunne tyde på, at nogen har ment, at kvindelige katolske præster, måske ikke ad åre, men i hvert fald ad århundreder, kunne blive en virkelighed. Derfor var det klogt at lade en bagdør stå på klem, og udviklingen synes at give dem ret. Patriarkatet er nu i skred. Det går måske for langsomt i den kristne kirke, men det kan føre meget langt. Det er den, som har fået løfte om, at dødsrigets porte ikke skal få magt over den, ikke patriarkatet.

Jean-Pierre Duclos,

cand.mag. og cand.theol.,

Liljevej 8, Frederikssund