Europas enfant terrible

Hadet eller elsket. Tjekkiets præsident Vaclav Klaus, som på søndag fylder 70 år, er enten det ene eller det andet. Enfant terrible for nogle, dygtig og modig politiker og økonom for andre. Nogle jubler, mens andre ser rødt – der er som regel ingen mellemvej, når Tjekkiets præsident giver udtryk for sine holdninger.

LÆS OGSÅ: Klavs udnævner premierminister i Tjekkiet

Både i hans hjemland, i det øvrige Europa og i resten af verden. Især når udtalelserne handler om klima og global opvarmning eller EU, to områder, hvor Vaclav Klaus’ holdninger og handlinger afviger betragteligt fra de fleste af hans politikerkollegers, og hvor Klaus derfor tiltrækker sig hele verdens opmærksomhed. Blandt andet på grund af sin manglende vilje til at hejse EU-flaget over præsidentslottet i Prag under det tjekkiske EU-formandskab i 2009, på grund af sin afventende holdning i forhold til at underskrive Lissabon-traktaten, forinden ratificeret af det tjekkiske parlament, eller på grund af sin manglende anerkendelse af global opvarmning, som han betegner som hysteri og alvorlig trussel for den menneskelige frihed.

Vaclav Klaus bliver aldrig elsket af det officielle EU. Hans betegnelse af det tjekkiske EU-medlemskab som et nødvendigt onde, hans kritik af magtcentralisering i EU eller hans kritik af eksempelvis det fælleseuropæiske samarbejde vil altid være en torn i øjet på EU-tilhængerne.

Men uanset hvilket forhold man har til Vaclav Klaus, kan man ikke komme uden om hans rolle i Tjekkiets postkommunistiske, demokratiske udvikling. Det var Klaus, der som premierminister ledede sit land gennem økonomiske reformer efter de politiske omvæltninger i Tjekkiet i 1989. Det var Klaus, der i sin tid var en af hovedkræfterne bag den fredelige skilsmisse med Slovakiet i 1993. Og det er uden tvivl blandt andet Vaclav Klaus fortjeneste, at Tjekkiet, 22 år efter Berlinmurens fald, er et af de mest velfungerende demokratier i den gamle østblok.

udland@k.dk