Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Analyse: Helligdage er en truet art til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse: Helligdage er en truet art

Hvis helligdagene ombyttes til individuelle fridage, mister vi social og kulturel kapital, skriver Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundtvig-Akademiet

- Jimmi Larsen Foto

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvis helligdagene ombyttes til individuelle fridage, mister vi social og kulturel kapital, skriver Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundtvig-Akademiet

Der er både økonomiske og kulturelle argumenter i spil, når helligdagene debatteres – som for eksempel senest i forbindelse med regeringens overvejelse om at sløjfe store bededag

Helligdagene er ikke hellige. Det kan man forvisse sig om, hvis man går i det lokale havecenter eller følger folket til genbrugspladsen 2. pinsedag. Folk bruger tid på meget andet end gudstjeneste i forårets mange mere eller mindre skæve helligdage.

LÆS OGSÅ:  Regeringen skal forklare planer om afskaffelse af St. bededag

Det er der ikke noget nyt i. Påbuddet om at gå til gudstjeneste på helligdage blev ophævet allerede i 1845. Det relativt nye er, at heller ikke for politikere er helligdagene ”hellige”: De kan afskaffes. Tidligere på ugen er det kommet frem, at regeringen foreslog store bededag afskaffet i de indledende forhandlinger af 2020-planen, et forslag De Radikale oprindeligt lancerede sidste år. Rationalet og argumentet er økonomisk, der er penge at hente ved at nedlægge en helligdag eller to.

Annonce
Er det så en politisk vindersag at foreslå helligdage nedlagt? Næppe lige med det første, og regeringens forslag blev da også hurtigt pillet af bordet. Men det ligger i luften, at man godt kan tale om at røre ved helligdagene – af økonomiske årsager.

De seneste uger har det således været debatteret både i radio og på internettet, om det er o.k. med alle de skæve helligdage, når vi nu alle sammen skal arbejde mere. Debatterne har løbet parallelt med, at for eksempel pinsen stort set ikke har været dækket journalistisk i de skrevne medier – med undtagelse selvfølgelig af Kristeligt Dagblad.

Det økonomiske argument følges ofte også af et kulturelt argument, som har at gøre med religionens rolle i samfundet. Et eksempel fra tidligere på foråret var en redaktionel kommentar i dagbladet Politiken i påsken. Kommentarens forslag om at afskaffe helligdagene var økonomisk begrundet, men kommentaren var i lige så høj grad et udfald mod ”okkulte højtider”, som de færreste danskere ifølge skribenten forbandt noget religiøst med. Hvis der skulle være nogle ”strengt religiøse mennesker”, der ville bruge en af forårets ferie- og fridage ”på at bede, messe eller høre på prædikener, må de forsøge at forhandle en individuel aftale på plads med deres arbejdsgiver”.

Politikens skribent foreslog følgelig helligdagene afskaffet til fordel for nogle ekstra feriedage, som den enkelte kunne lægge, hvor han eller hun ville. Tanken om at veksle fælles helligdage til individuelle fridage er ikke grebet ganske ud af den blå luft; fagforbundet 3F har således foreslået, at overenskomsterne skal være mindre afhængige af kristne helligdage, så alle – uanset religion – får en pulje feriedage, som de kan placere, hvor de helst vil.

Det er en model, som langtfra er omkostningsfri for samfundet, fordi både familier, foreninger og civilsamfundet i øvrigt har glæde af, at der er fælles fridage. Da Storbritannien for eksempel i 1871 lovgav om ”bank holidays”, så var den drivende kraft bag lovgivningen en liberal politiker og bankmand med stor interesse for cricket, hvor kampene netop kunne afvikles på de nye fridage. Hvis fridagene individualiseres, så ryger de fælles fridage, hvor der kan opbygges både social og kulturel kapital, som er vigtig for, at samfundet fungerer – også uden for arbejdsmarkedet.

Helligdagene i Danmark er kristne – af historiske grunde. Der er vel ikke nogen teologisk nødvendighed i hverken 2. helligdagene eller store bededag. Det historiske fællesskab, som helligdagene repræsenterer udfordres, når der er flere religioner på markedet. Så kan helligdagene blive en kampplads, som det sker, når en gruppe på Facebook med overskriften ”Nej til at sælge ud af vores helligdage for en islamisk helligdag” har næsten 11.000 medlemmer.

Helligdagene bliver dermed endnu en brik i spillet om religionens rolle i det offentlige rum.

Og håndteringen af helligdagsspørgsmålet bliver en prøve på, om man også i et postsekulært samfund med flere religioner på markedet kan tilgodese såvel fællesskabet og historien som de individuelle ønsker. Og om man kan og vil navigere i det grumsede vand mellem de ”rene” standpunkter, økonomien på den ene side og på den anden side henvisninger til ”neutralitet” – en ikke-eksisterende størrelse, hvor religion udgrænses fra det fælles og sættes ud på det samfundsmæssige overdrev.

I et sekulariseret land med flere religioner repræsentereret bliver helligdagene paradoksalt nok mere ”hellige”: Vi får øje på deres religiøse rod, ligesom vi har fået øje på korset i Dannebrog. Helligdagene har således set med kulturelle briller mistet deres uskyld i kraft af samfundsudviklingen – i hvert fald i teorien. Nogen folkesag er afskaffelsen af helligdagene dog indtil videre ikke blevet. Facebookgruppen ”Alle os der er imod helligdage” har således blot sølle tre medlemmer.

kirke@k.dk

Birgitte Stoklund Larsen er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Jeg syntes ikke jeg så et argument for helligdage

Anker, publiceret d.16/06 09:46 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Analyse: Helligdage er en truet art
Jeg syntes ikke jeg så et argument for at beholde hellighedage, ud over at en englænder har indført en bankholiday så de kunne spille cricket.
Men jeg kan ikke lige komme itanke om nogen store fælles sportslige/kulturelle begivenheder der finder sted på en af forårs helligdagene.
Og der er jo ikke nogen der har foreslået at folk ikke skal have lov til at tage fri, hvis de syntes de har noget vigtigt at lave.
Del Link

Analyse: Helligdage er en truet art

Astor, publiceret d.16/06 12:00 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Analyse: Helligdage er en truet art
"Helligdagene er ikke hellige. Det kan man forvisse sig om, hvis man går i det lokale havecenter eller følger folket til genbrugspladsen 2. pinsedag. Folk bruger tid på meget andet end gudstjeneste i forårets mange mere eller mindre skæve helligdage."

Det skulle da - om noget - være et godt argument for at skære nogle dage fra..! I andre lande, hvor kristendommen måske er en mere ... aktiv del af folks hverdag, holder man f.eks ikke skærtorsdag.
Del Link

Sv. Helligdage er en truet art

Jørgen Christensen, publiceret d.16/06 12:36 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Analyse: Helligdage er en truet art
Astor skrev:
"Helligdagene er ikke hellige. Det kan man forvisse sig om, hvis man går i det lokale havecenter...


Arbejdstiden blev kortere og kortere frem til vist o. 1980. OG siden dengang blev verden mere og mere reguleret af regler og forordninger, i takt med at der blev indgået større og større samregulerede samfund.

Historikeren Martin van Creveld, der mest er kendt som krigshistoriker, formoder, at når storkrig var blevet afskaffet som middel til at vinde områder efter atomvåbnenes opfindelse, så måtte staterne kæmpe indbyrdes med privatiseringer og effektiviseringer, og dette trådte i kraft o. 1980.

Men dertil kom en mere krævende verdensorden med fri handel over alt, flere specialer med større økonomiske markeder, og dermed tid krævet til at kunne omstille sig til nye former for jobs - eller omtanke for ikke at ens virksomhed ædes op af konkurrenter, hvor ens speciale måske bare er en lille afdeling.

Førhen ville en arbejdsgiver, der omlagde til EDB, lade personalet, der kendte virksomheden, uddanne til EDB. Nu fyrer man først og fremmest i forbindelse med omlægninger.

Når en medarbejders professionelle kendskab forældes, må han selv udforske andre muligheder. Videregående uddannelse ejer tilsyneladende KUN den markedsværdi, at en, der har gennemført en sådan, nok også vil kunne sætte sig ind i virksomhedens problemer/opgaver. Så i stedet burde man måske erstatte højere uddannelse med intelligenstests + opgaveløsninger. Det ville blive en stor samfundsmæssig besparelse. OG en fordel ville være, at en frustreret ungdom måske kunne vågne op til at få forandringer gennemført.

Vi i pøbelen behøver helligdage til at kunne overveje fundamentale ændringer i denne fremadrullende bølge af proletarisering og voksende elitevælde. Eller søge trøst, finde åndelig tilpasning til en meningsløs social hverdag...
Del Link

Sv. Analyse: Helligdage er en truet art

Nicholas, publiceret d.16/06 15:40 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Analyse: Helligdage er en truet art
At man i de fleste andre lande ikke holder skærtorsdag er et ofte hørt argument i helligdagsdebatten.
Holder vi i Danmark "Maria Himmelfart" som man gør i mange katolske lande? Holder vi "Martin Luther dag" som man gør i Tyskland?
Når man lægger sammen og trækker fra vil man opdage at stort set alle lande i Europa har næsten det samme antal helligdage
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​