En eftermiddag med eksamen, smalltalk og Gud

Fire gymnasieknægte står med let bøjede hoveder og lytter. Henrik beder for dem. Ved siden af ham står Jonas med lukkede øjne, let udstrakte arme og håndfladerne vendt opad.

”Gud, tak for disse fire raske gutter. Tak for, at Du tænker på dem. Vi beder for en fantastisk god sommer med både selvdisciplin og en fed tid på gymnasiet,” beder Henrik.

De fire gymnasiedrenge takker og ønsker god dag til Henrik og Jonas. Drengene sagde ja til at få bedt for sig, fordi de for nylig havde mistet bekendte i et biluheld.

”For en måned siden fik jeg to piger i tale, hvor ordene bare kom til mig. Han (Gud, red.) styrede det for mig. Jeg åbnede for noget af mit eget liv, og det er virkelig et privilegium at få lov til at dele noget på den måde,” siger Jonas, da de fire drenge er slentret videre op ad Strøget. Ane, som han er gift med, supplerer:

”Det her er jo på ingen måde resultatorienteret. Vi sår små frø, som vi så håber vokser i dem, vi har talt med.”

De tre valgmenighedsmedlemmer lader sig da heller ikke mærke med det, når de forbipasserende takker nej til at få bedt for sig. Det sker flere gange denne eftermiddag, men fælles for afslagene er, at aarhusianerne afviser bønnen med et smil og en let undren over, at de er blevet stoppet af et par fremmede.

”Det er egentlig helt vildt simpelt, det vi gør, men derfor er det stadig grænseoverskridende, fordi mange er meget private omkring deres tro. Men samtidig er det også fantastisk, når vi får positive reaktioner, fordi en bøn siger folk noget,” fortæller Henrik.

Et ungt kærestepar stopper, da Jonas henvender sig til dem. Pigen lægger hovedet lidt på skrå og kigger spørgende frem og tilbage mellem sin kæreste og Jonas. Kæresteparret takker nej til en bøn og går videre, mens pigen flere gange vender sig rundt for at se, hvad der foregik. På den anden side af Strøget sidder Ane med en barnevogn, hvori en grøn Kaj-dukke hænger over hovedet på fire måneder gamle Elliot, Ane og Jonas’ søn. Om halsen på Henrik hænger et sølvkors.

”Jeg tror, at mange har et forkert billede af kristne. Med det her initiativ viser vi, at vi vil være sammen med resten af byen. Præcis som Gud vil. Han er i hele byen. Vi gør det her, fordi vi tror på, at Gud elsker alle, og vi tvinger ingen til at være med. Vi vil vise en kærlighed til folket i Guds ånd,” siger Henrik.

gehlert@k.dk